Skaf et medlem - vind et hotelophold

Dato: 
Lørdag, 14 december, 2019 til Fredag, 11 december, 2020
Sted: 
Danmarks Bløderforening

Skaf et medlem - vind et hotelophold

Kender du nogen, der vil have glæde af et medlemsskab Danmarks Bløderforening? En søster med blødersygdom, bedsteforældre eller en god ven fra sommerlejren, som skal have invitationen? 

Jo flere, der bakker op om foreningen, jo stærkere er vi. I foreningen er vi i øjeblikket godt 620 medlemmer – et tal som igennem de seneste år har være faldende. Den udvikling vil vi gerne have vendt, og vi synes, at jubilæumsåret er en god anledning. Derfor lancerer vi d. 14. december - på Danmarks Bløderforenings fødselsdag - en kampagne for at få nye medlemmer, og der har vi brug for din hjælp.

Kampagne

For hvert medlem du skaffer fra nu af og frem til d. 11. december 2020, får du et lod i lodtrækningen om præmier:

  • Et gavekort til et spaophold for 2 på Hotel Vejle fjord
  • Et gavekort til en overnatning for 2 på Scandic Hotel
  • Tre eksemplarer af bogen ”KRONISK og længerevarende SYGE BØRN – på hospital og hjemme i familien” af tidligere bestyrelsesmedlem Sine Lyons

Det eneste du skal gøre er at henvise potentielle nye medlemmer til foreningens indmeldelsesformular og få de nye medlemmer til ved indmeldelsen at skrive dit fulde navn ind i feltet ”Kampagne”. Nye medlemmer kan melde sig ind her >>

Så tæller vi sammen og sørger for at få dine lodder med i lodtrækningen. Selve lodtrækningen vil finde sted på Danmarks Bløderforenings fødselsdag d. 14. december 2020. Vinderne får direkte besked. 

Bestyrelsesmedlemmer og ansatte må ikke deltage i konkurrencen.

Jubilæum 2020

Den 14. december var det 49 år siden Bløderforeningen blev stiftet. Samtidig er dagen startskuddet til et år, der kommer til at stå i 50-årsjubilæets tegn. 

2020 bliver et år, hvor vi fejrer en forening, der har formået at holde sig relevant igennem en periode, hvor behandlingsmulighederne er forbedret drastisk, men også en periode hvor de nye muligheder havde en alt for høj pris.

Vi lever i en tid, hvor det er let at tage fri adgang til den bedste medicin og et dygtigt sundhedsvæsen for givet. Man behøver dog ikke kigge ret langt uden for Danmarks grænser for at blive mindet om, at det ikke er noget, der kommer af sig selv. Det oplever vi, når vi er til møder i den europæiske organisation for blødere. På trods af store fremskridt de sidste 10-15 år, er der stadig lande, hvor der skal kæmpes for at få adgang til en basal behandling.

På den hjemlige bane oplever vi også, at der skal arbejdes for, at hæmofilicentrene fortsat kan være den livline, som blødere og deres pårørende har brug for – både i hverdagen og i akutte situationer. Det behov bliver ikke mindre fremover, hvor helt nye typer af behandling er eller snart kommer på markedet. Det kræver en stærk forening for, at vores stemme bliver hørt.

Held og lykke og tak for hjælpen!

 

« Tilbage