Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Led og operation

Blødninger i leddene kender mange blødere til. Med tiden kan blødningerne have den effekt, at brusken bliver ødelagt med slidgigt, smerter og bevægelseshæmning til følge. Mange vælger på et tidspunkt en operation som løsning på smerter.


Fysisk aktivitet er vigtigt for at opbygge sunde knogler og for at styrke de muskler, der støtter leddene. Efter mange blødninger kan brusken i leddene blive ødelagt. Bevægeligheden bliver derved nedsat, og der opstår risiko for nye blødninger. Alle led tager skade af blødninger, men knæ, ankler og albuer er oftere påvirket af blødninger end andre led.
 
Nogle gange er løsningen at få et eller flere led udskiftet. Men med muligheden for en operation følger mange spørgsmål.

Du kan læse mere om udskiftning af led og stivgjorte led på siderne herunder:

Knæprotese

Bløderknæ er blandt de led, der oftest bliver hårdt belastede af blødninger gennem årene. Smerterne kan blive så stærke, og bevægeligheden så hæmmet, at det er nødvendigt med en operation. Her fortæller overlæge Henrik Schrøder fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet om operationen. 

Stivgjort ankel

Når smerterne i anklen er blevet uudholdelige, kan de lindres ved en operation. De fleste blødere får i sådanne tilfælde foretaget en stivgøring af anklen. Overlæge Henrik Schrøder fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet fortæller her om operationen og dens fordele og ulemper. 

Hofteoperation

For mennesker med blødersygdom, der har vedvarende smerter i hoften, kan en protese være en god løsning. Overlæge og klinikchef Jens Retpen for Ortopædkirurgisk Klinik, Rigshospitalet, fortæller her om operationen. 

Spørgsmål og svar om nye led

Overlæge, professor, dr. med. Ivan Hvid har i mange år arbejdet med ortopædkirurgi hos blødere og svarer på en række af de spørgsmål, man typisk kan have i forbindelse med en ledoperationer.

Se filmen her om, hvordan blødninger og mikroblødninger påvirker leddene:

Er du i tvivl om du skal have stivgjort eller kunstigt led?

Når ankelleddet er ødelagt – stiv ankel eller kunstigt ankelled?

Chef for fod- og ankelkirurgisk sektion på Hvidovre Hospital overlæge Lars Ebskov fortæller om forskellen på stiv ankel og kunstigt ankelled og operationstypernes fordele og ulemper.

Se også filmen her: 

Dialog mellem læge og patient

Hør en samtale om de udfordringer, der er ved at have en blødersygdom, når man er midt i livet, og vigtigheden af dialog og gensidig læring mellem læge og patient. Læs også gode råd om det gode kontrolbesøg og om at rapportere om blødninger og faktorforbrug.

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.