Andres erfaringer med blødersygdom
Læs om andres liv, hverdag og erfaringer med at leve med hæmofili, ITP, von Willebrands sygdom og meget sjældne blødersygdomme.
Luk øjnene og slap af
Hypnose som terapi kan hjælpe personer med stikkeangst.
Af Berit Viuf, journalist
Du kender sikkert hypnose fra tv eller shows, hvor folk med til fingerknips bliver bragt i trance og derefter viljeløst lader sig instruere af hypnotisøren til at klukke som kyllinger eller gø som hunde. Et foruroligende tab af kontrol, som ind imellem også kan være svært at tro på.
Men klinisk hypnoterapi – altså hypnose brugt som et redskab i sundhedsbehandling – handler tværtimod om at give patienten bedre kontrol over egne tankemønstre, så vanskeligheder som for eksempel angst kan håndteres.
Det første børnesygeplejerskerne Mette Lauge Boel Jessen og Trine Poulsen derfor gør, er at fortælle deres små patienter og deres forældre om alt hvad klinisk hypnose ikke er.
”Det er netop ikke som i et show, hvor man tager kontrollen over dem, der bliver udsat for det. Det handler om at give barnet følelsen af, at det selv har kontrollen over det, der skal ske,” forklarer Mette Lauge Boel Jessen, der ligesom Trine Poulsen er sygeplejerske på Børn og Unge Klinikken på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
En gammel teknik
Hypnose kan spores 3.000 år tilbage til det gamle Egypten, hvor gamle papyrusruller gemmer beskrivelser af hypnoseteknikker. Fakirer, shamaner, medicinmænd og religiøse ledere har også benyttet trancelignende metoder op igennem tiden.
En let trancetilstand
Klinisk hypnose – eller hypnoterapi, som det også kaldes – er en let trance, som barnet til enhver tid kan forlade. Det kan sammenlignes med, et barn der er opslugt af hvad der sker på en ipad. Det er også en slags trancesituation, hvor koncentrationen er rettet et bestemt sted.
Det betyder, at hjernen arbejder lidt anderledes under hypnose, og det giver en stærkere effekt, end en almindelig samtale. Det kræver, at de der udfører hypnoterapien, er autoriserede sundhedspersoner, der er uddannet til at arbejde med hypnoseteknikkerne.
Når hypnose bruges til for eksempel stikkeangst, handler det om at rette opmærksomheden et andet sted hen, end det der gør barnet bange.
”Jeg kan fx bede barnet om at tænke på sidste gang det gik en dejlig tur, og på den måde få de gode fornemmelser til at fylde, så der er mindre opmærksomhed på det, som barnet er nervøs for,” fortæller Trine Poulsen.
Aarhus Universitetshospital har siden januar 2022 brugt hypnose på børneafdelingen. Nogle få personer fra personalet fik dermed chancen for at tage et grundkursus for børn og unge. Dermed er hypnose kommet med i værktøjskassen som alternativ til allerede kendte redskaber som fx bedøvende creme, lattergas eller beroligende medicin, eller VR-briller, der kan distrahere barnet, så det glemmer angsten.
Mette Lauge Boel Jessen (til venstre) og Trine Poulsen (til højre) blev så begejstrede for virkningen af hypnose, at de som de første på afdelingen, har fuldført en diplomuddannelsen i klinisk hypnoterapi, hvor de er gået i dybden med, hvordan hypnose kan bruges forebyggende for de børn, som har eller får en diagnose, der betyder mange stik.
Individuelle behov
Alle forløb er individuelle, men man kan lave en grov opdeling i to kategorier: De situationer, hvor børn har akut brug for et eller flere stik, og som er bange for det. Og så de situationer med kronisk syge børn, som er afhængige af medicin, der skal injiceres. Flere af disse børn har, eller risikerer at udvikle, stikkeangst. For dem handler det om at indgå i et forløb, som kan gøre stikke-seancen nemmere.
”For de børn, som skal stikkes her og nu, kan hypnosen gå forud for selve stikket. For andre børn, kan vi lave et forløb, så vi ikke skal udsætte dem for stikket i forbindelse med selve hypnosen. Her laver vi hypnose måske tre til fem gange, og klæder dem dermed på til at håndtere situationen, ” fortæller Mette Lauge Boel Jessen.
”Der er forskel på de små patienter og der er forskellige grader. Men det vi gør, med forskellige metoder, er at samle opmærksomheden på nogle gode følelser inde i kroppen,” uddyber Trine Poulsen.
Det vigtige er, at barnet kan selv. Behandlernes opgave er at hjælpe med at bruge de ressourcer det har, og en løsning må aldrig påduttes, men findes frem i samarbejde med barnet i løbet af terapien.
”Vi står med et konkret problem som skal løses. Så vi skal finde ud af hvad det er, barnet mangler for at løse det problem. Hvis barnet mangler mod, kan man prøve at få barnet til at tænke på et tidspunkt, hvor de følte sig modige,” siger Mette Lauge Boel Jessen.
”Det kan være vi udbygger seancen med en af de andre metoder, men selvom barnet får lattergas kan man sagtens gå videre med en drømmerejse. Børns fantasi er helt anderledes end os andre,” supplerer Trine Poulsen.
Støttet af Forsknings- og Støttefonden
Sygeplejerskerne Trine Poulsen og Mette Lauge Boel har fået 17.000 kr. i støtte fra Bløderforeningens Forsknings- og Støttefond til uddannelsen i klinisk hypnoterapi.
Forsknings- og Støttefondens formål er at yde støtte til personer, der er ramt af blødersygdom samt til forskning og udbredelse af kendskab til blødersygdomme. Næste ansøgningsfrist er d. 15. april 2024.
Artiklen er skrevet af Berit Viuf og første gang bragt i BløderNyt 2023 #2.
Hypnose kort fortalt
Når man måler hjernens elektriske moduler på en person, der er i hypnose, kan man se, at hjernebølgerne svinger i en lavere frekvens. Sagt med andre ord, slapper hjernen mere af, end ved normaltilstand.
De dele af hjernen der står for vores kritiske sans (frontallapperne), bliver mindre aktive. Omvendt giver det plads til, at de dele af hjernen som står for kreativitet og billeddannelse kan være mere aktive.
Det kan man bruge i hypnosearbejdet. Man kan bede patienten om at visualisere en situation, og ved at danne indre billeder, danner hjernen samtidig en spinkel ny forbindelse. Den lille nye potentielle rute i hjernespindet, kan udvikle sig og dermed skaber grobund for, at man kan ændre adfærd.
For eksempel, kan man under hypnose visualisere, at man slapper af, selvom man bliver stukket med en nål. På den måde lærer hjernen efterhånden, at det ikke er en farlig situation, som den behøver at reagere på ved at sætte gang i angst-respons-systemet.
Læs personlige beretninger fra andre med blødersygdom:
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Vil du gerne modtage seneste nyt om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev.