Blødersagen
I 1980’erne blev 91 danske blødere smittet med hiv og 177 med hepatitis C af den blødermedicin, der blev produceret på blodplasma. Læs om den lange og omfattende retssag, der fulgte, her.
Bløderforeningen retter henvendelse til Folketinget
I kølvandet på den engelske blødersag har Danmarks Bløderforening sendt en henvendelse til Folketingets Sundhedsudvalg.
I maj blev den endelige rapport fra den engelske undersøgelseskommission Infected Blood Inquiry offentliggjort. Kommissionen har kortlagt årsagerne til overførsel af smitte med hepatitis C og HIV via blod og blodprodukter til patienter behandlet i det britiske sundhedsvæsen, NHS, fra 1970’erne til 1990’erne. De forhold, der udredes i den engelske undersøgelse, kan i vidt omfang genfindes i hændelser og forløb i Danmark, hvor også danske bløderpatienter i samme tidsperiode blev smittet med hepatitis C og HIV gennem deres blødermedicin, som dengang blev produceret på baggrund af blodplasma.
Den engelske undersøgelseskommission konkluderer, at der allerede i 1970'erne var så meget viden om overførsel af vira via blod, at man burde have strammet op og taget forholdsregler. Havde man gjort det, så kunne smitte med hepatitis C være minimeret og smitte med HIV kunne være undgået.
Blødersagen er således stadig en stor advarselstrekant i medicinal- og samfundshistorien, og i sin henvendelse d. 7. oktober 2024 til Folketingets Sundhedsudvalg opfordrer Danmarks Bløderforening til, at man tager ved lære af den engelske Inquiry rapports anbefalinger, der rækker ud over blødersagen som sådan.
Med henvendelsen har foreningen også sendt en opfordring til, at den danske stat anerkender og påtager sig ansvaret for, at også danske patienter blev smittet med hepatitis C gennem behandling i det danske sundhedsvæsen; ”Vi ved nu, at de danske bløderes krav om erstatning for smitte med hepatitis C uretmæssigt blev afvist i 1997, og det bør man i dag fra politisk og myndigheds side anerkende og godtgøre.”
Samtidig opfordrer foreningen også til, at man fra politisk hold sikrer, at den gruppe af bløderpatienter, der også blev smittet med HIV, fortsat modtager livslang støtte. Som rammerne er i dag, er det ikke muligt for Blødererstatningsfonden at leve op til lovens intention. Der er behov for at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer og økonomiske midler er til stede for at kunne yde proportional og tidssvarende støtte til de hiv-smittede blødere efter den danske blødersag.
Læs hele henvendelsen til Folketingets Sundhedsudvalg her >
Læs mere om den engelske undersøgelse her >
Udgivet d. 8. oktober 2024
Læs mere om Blødersagen:
Blødersagen
I 1980’erne blev 91 danske blødere smittet med hiv og 177 med hepatitis C af den blødermedicin, der blev produceret på blodplasma. Læs om den lange og omfattende retssag, der fulgte, her.
Læs også:
Hiv og hepatitis C
Tidligere blev stort set alt blødermedicin fremstillet af blod fra mange forskellige donorer. Derfor var bløderpatienter udsat for smitsomme sygdomme, som kunne overføres med blodet, bl.a. HIV og hepatitis C.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Vil du gerne modtage seneste nyt om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev.