Heidi Brandt udpeget til Kvinderådet

Heidi Brandt er udpeget af DH som repræsentant i Kvinderådet. Heidi, som selv har von Willebrands sygdom, har gennem flere år været aktiv i Bløderforeningen og blev i 2019 igen valgt ind i bestyrelsen. Hun er aktiv i foreningens arbejde målrettet kvinder og blødersygdom, blandt andet med kampagnen Blødt igennem.

Læs mere om kampagnen her »

Kvinderådet er en paraplyorganisation for over 40 forskellige samfundsorganisationer. Rådet arbejder for at fremme kvinders rettigheder og vilkår med det formål at skabe ligestilling, nationalt og internationalt. Formålet med DH’s medlemskab af Kvinderådet er at sætte øget fokus på kvinder med handicap.

Læs mere om Kvinderådet her »

Stort tillykke til Heidi!

« Tilbage