Med kyndig hjælp fra cheflæge Sif Gudbrandsdottir, Hæmatologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, guider vi dig gennem ITP-behandlingslandskabet anno 2024.

---

Gruppen af patienter med ITP er meget alsidig. Børn som voksne, mænd som kvinder bliver ramt. De fleste ITP-patienter har fredelige forløb og ikke alle kræver behandling.

Ikke to forløb er ens
Man plejer at sige, at ”ikke to ITP-forløb er ens”. Nogle patienter når knap at få ITP diagnosticeret, før den igen går i sig selv. Hos andre bliver den kronisk, kræver gentagende behandlinger og følger dem i mange år.

Ifølge Sif Gudbrandsdottir ser man oftest, at sygdommen går i sig selv hos børn. Hos de voksne er der større risiko for tilbagefald efter behandling, og nogle bliver kronisk ramt – dvs. at sygdommen har varet længere end 12 måneder. Sygdommen rammer kvinder i lidt højere grad end mænd.

Mennesker med ITP kan også opleve forskellige symptomer. Ifølge Sif Gudbrandsdottir er de mest karakteristiske symptomer for ITP:

• Petekkier (små prikker i huden)
• Hud- og slimhindeblødninger, typisk når blodpladetallet er under 30 (fx næseblødning, blødning fra tandkødet, langvarige menstruationer mm.)
• Træthed er også almindeligt
  
  

Behandling til den enkelte
De meget forskellige forløb gør, at det kan være svært at forudsige sygdomsforløbet og generalisere, når det kommer til effekten af behandlingen af ITP. Også her er der forskel mellem børn og voksne.

Ved børn vil man oftest være mere tilbageholdende med medicin end hos voksne pga. bivirkningerne, understreger Sif Gudbrandsdottir. Hun arbejder til dagligt med voksne ITP-patienter, og kan derfor primært udtale sig om behandling af voksne.

Sif Gudbrandsdottir, understreger vigtigheden af, at man tager højde for den enkelte patients ønsker og behov.

Der kan være stor forskel på, hvor meget symptomer og/eller bivirkninger påvirker den enkelte patients livskvalitet, og det må man tage højde for, når der tages stilling til behandling. Typisk behandles voksne, når de har et blodpladetal under 20 eller ved blødning.

Første-valg for behandling af voksne er:

• Binyrebarkhormon, tabletter. Binyrebarkhormon dæmper immunforsvarets reaktion mod blodpladerne

Eventuelt i kombination med:

• Rituximab, dropbehandling, gives som regel fire gange med en uges mellemrum. Rituximab er et antistof rettet mod et overfladeprotein på de celler, som kan producere antistoffer. Stoffet virker ved at nedsætte mængden af celler, som producerer antistof mod trombocytter

Ved blødning:

• Tranexamsyre. Virker ved at nedsætte blødningstilbøjeligheden
• Eventuelt Immunglobulin, intravenøst/IV. Effekten er kortvarig (ca. 14 dage), men virker meget hurtigt. Immunglobulin blokerer for de antistoffer, der er skyld i, at blodpladerne nedbrydes

Hvis primærbehandlingerne ikke har den ønskede effekt, eller behandlingens virkning aftager, kan man gå andre veje eller kombinere behandlingerne. Igen med den enkelte patients behov og livskvalitet for øje.

Den sekundær behandling kan bl.a. bestå af:

• Splenektomi (fjernelse af milten), bør ikke foretages inden for de første 12 måneder. Det er i milten blodpladerne nedbrydes, derfor kan det i nogle tilfælde hjælpe at fjerne milten. Virker hos 70-80%. Milten spiller dog en vigtig rolle i immunforsvaret, hvorfor fjernelse giver en større risiko for infektioner, der vil kræve indlæggelse
• Rituximab (som beskrevet tidligere)
• Trombopoietin-receptor agonister (også kaldet TPO’er), ugentlig subkutan indsprøjtning eller tablet. Øger knoglemarvens produktion af blodplader
  
  

OBS-punkter
Sif Gudbrandsdottir gør opmærksom på, nogle OBS-punkter hos ITP-patienter:

• Tal med din læge, hvis du modtager blodfortyndende medicin og har lave tal
• Vær opmærksom på, om du har lav blodprocent (overvej jerntilskud)
• En stor del af ITP-patienter har D-vitamin-mangel. Det vides ikke hvorfor, men D-vitamin-tilskud anbefales, hvis niveauet er lavt
  
  

Hvad er der på vej af nyt?
Når snakken falder på nye behandlingsmulighed, er der særligt et præparat, som Sif Gudbrandsdottir fremhæver.

Behandlingen hedder Fostamatinib og gives i tabletform. Den virker ved at hæmme nedbrydningen af trombocytter. Behandlingen er godkendt til brug i Danmark i december 2022.

Endnu har kun få patienter herhjemme fået behandlingen på nuværende tidspunkt. Forsøg viser, at op mod halvdelen har god effekt (ca. 44%).

Flere og nye behandlingsmuligheder for ITP-patienter er kærkomne – for det er ikke særlig ofte, der kommer nyt. Bl.a. fordi det er svært at gennemføre store kliniske forsøg blandt ITP-patienter, da det er en sjælden sygdom, og der derfor ikke er så mange patienter at teste på.

Artiklen er skrevet af Anne Mette Christensen og er blevet til på baggrund af Sif Gudbrandsdottirs oplæg på Danmark Bløderforenings online ITP-møde afholdt på den internationale opmærksomhedsdag for ITP, fredag d. 27. september 2024.

Udgivet: 27. november 2024