Personer med primær ITP har i de første år efter diagnosen en øget risiko for knoglebrud og depression. Heldigvis mindskes risikoen over tid.

Af Berit Viuf

Sygdommen ITP er kendetegnet af lavt antal blodplader i blodet. Som regel er det første, der sker, når en person får diagnosen ITP, at vedkommende får høje doser af binyrebarkhormon i en periode. For 20 til 40 procent vil det betyde, at blodpladetallet går op igen og fremover holder sig inden for normalen. Men hos flertallet falder blodpladetallet igen efter behandlingen slutter.

Nogle patienter med ITP vil derfor opleve, at de må behandles med binyrebarkhormon gentagne gange resten af livet. Og som med stort set alle lægemidler, kommer det med bivirkninger.

Binyrebarkhormon er kendt for knogleafkalkning og kan derfor øge risikoen for knogleskørhed. Samtidig er brugen også forbundet med psykiatriske lidelser som søvnforstyrrelser, mani og depression.

Det er derfor nærlæggende at tro, at ITP patienter der er i gentagne behandlinger med binyrebarkhormon, kan have en øget risiko for knoglebrud og for psykiatriske lidelser. Det er bare ikke noget, der er blevet undersøgt. Før nu.

Registre kan afsløre risici
På Odense Universitetshospital har læge og Ph.d.-studerende ved Hæmatologisk Afdeling X, Nikolaj Mannering undersøgt, hvordan binyrebarkhormon påvirker patienter på længere sigt.

”ITP er en sjælden sygdom, og vi har kun sparsomme studier fra tidligere. Vi ved en del om sygdommens biologi, men vi kender endnu ikke alle potentielle langtidskonsekvenser af ubalancen i immunsystemet ved ITP. Et større kendskab til disse gør os bedre i stand til at behandle og forebygge konsekvenser af sygdommen, men også følgevirkninger af behandlingen,” fortæller Nikolaj Mannering.

I Danmark bliver al kontakt med sygehuse og skadestuer registreret i Landspatientregisteret, som indeholder oplysninger om indlagte patienter tilbage til 1977. De mange tilbageskuende data kan bruges til at forstå, hvad der sker over tid, når man diagnosticeres med eksempelvis ITP.

”Det er det, vi kalder konstaterende forskning. Vi kan påvise, om der er øget risiko for specifikke sygdomme og events hos ITP patienter sammenlignet med andre. Selvom vi ikke kan pege på konkrete underliggende årsager, kan vi komme med kvalificerede bud på baggrunden,” forklarer Nikolaj Mannering.

Risiko for knoglebrud forøges først, men falder over tid

Studiet fandt, at der er en generel større risiko, for at udvikle knoglebrud over tid hos patienter med ITP sammenlignet med en kontrolgruppe, matchet på køn og alder. Det var især risikoen for hoftebrud og andre hoftenære frakturer.

”Det var særligt i perioden lige umiddelbart efter diagnosen, cirka 1-2 år efter. Det gode er, at det ser ud til, at det udjævner sig over tid, 10-20 år, så langtidsrisikoen bliver nogenlunde det samme som for alle andre,” fortæller Nikolaj Mannering.

Sideløbende var Nikolaj inde og kigge på receptudskrivninger på stoffet bisfosfonat, som er knoglestyrkende og netop bruges mod knogleskørhed. Her kunne han se, at forbruget blandt ITP patienter steg i årene efter diagnosen. Resultaterne præsenterede Nikolaj Mannering og hans forskerhold ved den europæiske hæmatologikongres i Wien i juni 2022 (EHA).

”Det kan jo være et udtryk for, at man er opmærksom på de risici, der er for bivirkninger af binyrebarkhormon. Om det også forklarer, hvorfor risikoen for brud aftager over tid, kan vi ikke sige med sikkerhed, men det kan være en underlæggende forklaring,” siger Nikolaj Mannering.

Psykiatriske lidelser. Hønen eller ægget?
Billedet er lidt mere mudret, når det kommer til psykiatriske lidelser. Langt de fleste af den type diagnoser bliver udført og behandlet hos egen læge, og når altså ikke til de nationale registre, som hospitalsindlæggelser gør. Alligevel havde forskerne en stærk formodning at gå videre med.

”Vi har mange års dokumentation for, at binyrebarkhormon, udover at det giver en øget risiko for knoglebrud, også giver en øget risiko for bipolare lidelser, som mani og depression. Men om det også gør sig gældende for personer med ITP, har vi først fået undersøgt nu, og her finder vi en øget risiko for visse psykiatriske lidelser, bl.a. depression og angst,” fortæller Nikolaj Mannering.

For at gå skridtet videre og se på, om forbindelsen mellem ITP og psykiatriske lidelser også kan ses i praksis, så Nikolaj Mannering og hans forskerhold nærmere på receptdata for psykiatrisk medicin såsom antidepressiva og angstmedicin.

”Receptdata giver et bedre indblik i, hvordan står det til ude i det almindelige samfund og ikke kun for de patienter, der bliver henvist til et sygehus,” forklarer Nikolaj Mannering. Resultaterne blev præsenteret på den amerikanske hæmatologikongres (ASH) tilbage i december 2022 i New Orleans.

Resultatet viste et øget forbrug blandt patienter med ITP sammenlignet med kontrollerne – især i de første år efter diagnosen. Igen kan registerdatastudier nok pege på konkrete resultater, men ikke afklare præcise årsager bag. For kommer psykiatrisk lidelse som en bivirkning fra binyrebarkhormon eller er der en øget forekomst, fordi patienterne får den hårde besked, at de skal leve med en ny sygdom? Det er nærlæggende, at en sådan besked kan føre til en mental krise.

”Vi har altså dokumenteret, at der er en øget forekomst af visse lidelser. Men om det er behandlingen eller sygdommen i sig selv, eller måske en afledning af at måtte lægge sit liv om, der giver den her øgede risiko, det ved vi ikke. Men dokumentationen er første skridt til at komme videre, og lave nogle mere detaljerede studier, hvor vi forhåbentlig kan lære mere om de underlæggende årsager,” fortæller Nikolaj Mannering.

Artiklen er en genudgivelse. Den blev første gang bragt i BløderNyt juli 2023.

SÅDAN GJORDE FORSKERNE

Hver ITP patient, registreret i perioden 1980-2016, blev matchet med en kontrolgruppe på op til 40 personer uden ITP med samme køn og alder. Datoen for den første ITP-registrering blev sat som startdato, og kontrolgruppen blev tildelt samme startdato. Alle knoglebrud og udvalgte psykiatriske lidelser både blandt ITP patienter og kontrolgruppe blev registreret og sammenlignet over en 1, 5 og 10 års periode.

Desuden indsamlede forskerne receptdata fra både ITP patienter og kontrolgrupperne på brugen af bisfosfonat og psykiatriske lægemidler, og sammenlignede disse.

Læs om tidligere resultater fra undersøgelsen her: