Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Bløderforeningen meldt ud af Etik Invest

Bløderforeningen har valgt at afbryde samarbejdet med Etik Invest.


Bløderforeningen har haft penge placeret i Etik Invest, der før hed Investeringsforeningen Banco. Det har foreningen haft af to årsager. For det første fordi Etik Invest investerer i virksomheder, der overholder internationale konventioner og aftaler om menneskerettigheder, miljø og andre ting. For det andet fordi det igennem Etik Invest er muligt at købe investeringsbeviser og samtidig tilgodese velgørende organisationer. Således har det været muligt for Bløderforeningens medlemmer og andre at investere igennem Etik Invest og samtidig tilgodese Bløderforeningen økonomisk.

Imidlertid er der tale om meget få, der har valgt at hoppe på den etiske investeringsvogn. Og rent administrativt og markedsføringsmæssigt er der ganske meget arbejde forbundet med at være med i Etik Invest. Så selvom Bløderforeningen sympatiserer med formålet bag Etik Invest, har bestyrelsen besluttet, at foreningen investerer på anden vis i fremtiden.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til direktør Lene Jensen på telefon 3314 5505.