Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Deltagere søges til undersøgelse om uddannelse

Center for Ligebehandling af Handicappede søger personer med handicap, der har gennemgået en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og som er i gang med, har afbrudt eller helt har fravalgt en videregående uddannelse.


Hvis du har gennemgået en adgangsgivende ungdomsuddannelse (fx gymnasium, htx, hf), der kvalificerer dig til optagelse på en videregående uddannelse, vil Center for Ligebehandling af Handicappede meget gerne i kontakt med dig. Det samme er tilfældet, hvis du har afbrudt en videregående uddannelse. Med videregående uddannelse mener de både de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
 
Center for Ligebehandling af Handicappedesøger personer, som har lyst til at udfylde et spørgeskema, og som eventuelt har lyst til også at deltage i et interview. Undersøgelsen har til formål at kortlægge handicappedes valg og veje i uddannelsessystemet. De håber at få et stort antal deltagere og dermed muligheden for at få et så klart billede som muligt af, hvordan det opleves at være handicappede i uddannelsessystemet.
 
Alle oplysninger, du giver til Center for Ligebehandling af Handicappede, bliver behandlet fortroligt. Du kan vælge at udfylde spørgeskemaet anonymt. Hvis du skriver dit navn, bliver oplysningerne om navn og adresse slettet, og de indsamlede spørgeskemaer og interview bliver alene anvendt til statistik og analyser. 
 
Vil du vide mere om undersøgelsen, eller har du lyst til at medvirke, må du meget gerne kontakte Lasse Michaelsen via mail: lm@clh.dk eller tlf. 33 36 73 35