Film med Kronprinsesse Mary og børn med sjældne sygdomme
TV2 viser tirsdag den 26. februar 2008 filmen Mads, Marie og Kronprinsessen.
I filmen møder vi 12-årige Mads og 10-årige Marie, som begge lider af en alvorlig, sjælden sygdom. Vi følger børnene og deres familier i deres hverdag og i deres møde med Kronprinsesse Mary, som er protektor for organisationen Sjældne Diagnoser.
Sjældne Diagnoser har fået lavet filmen i anledningen af Sjældne-dagen den 29. februar 2008. Danmarks Bløderforening er blandt Sjældne Diagnosers 35 medlemsforeninger.
Filmen vises på TV2 tirsdag den 26. februar 2008 kl. 21.25.
Læs mere om Sjældne-dagen på www.29februar.dk