Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Find hjælp og støtte i AIDS-Fondet

AIDS-Fondet råder over en række tilbud til mennesker, der er smittet med hiv og/eller hepatitis. Det er fx muligt at ringe og få hjælp og rådgivning i psykosociale spørgsmål, ligesom det også er muligt at søge patientlegater på 10.000 kroner.


AIDS-Fondet råder over en række tilbud til mennesker, der er smittet med hiv og/eller hepatitis, samt deres pårørende. Blødere, der blev smittet med hiv og/eller hepatitis via deres faktormedicin i 1980erne, har således også mulighed for at benytte sig af de tilbud, AIDS-Fondet stiller til rådighed.

Her følger en oversigt over de mest relevante støttemuligheder.

Aidslinien og Hepatitislinien
Har man behov for hjælp og rådgivning vedrørende hiv og hepatitis kan man ringe til Aidslinien på telefon 33 91 11 19 og til Hepatitislinien på 80 40 12 50. Telefonerne er åbne alle hverdage fra kl. 9-20 og i weekenden og på helligdage fra kl. 11-15.

Bag telefonerne sidder et hold af dygtige rådgivere, der kan hjælpe med overordnede spørgsmål i forbindelse med hiv og hepatitis.
 
Aidslinjen Tlf. 33 91 11 19
Hepatitislinien Tlf. 80 40 12 50

Personlig rådgivning
AIDS-Fondet tilbyder også gratis, individuel rådgivning - herunder socialrådgivning - til hiv-smittede og pårørende. Alt afhængigt af den enkeltes behov tilbyder AIDS-Fondet enkeltkonsultationer, længere forløb, kurser eller gruppeforløb.
 
Samtalerne kan foregå i København, Aarhus, Odense og Aalborg, og det er muligt at booke en samtale via mail samtale(a)aidsfondet.dk.

Rådgivningen i København kan kontaktes på telefon 88 33 56 33 (mandag – fredag, kl. 10-14).

Rådgivningen på Fyn og i Jylland kan kontaktes på telefon 88 33 56 99 (mandag – torsdag, kl. 10-14).
 
Rådgivningen i København Tlf. 88 33 56 33
Rådgivningen på Fyn og i Jylland Tlf. 88 33 56 99
 
 
Patientstøtte
AIDS-Fondet råder over en fond, der støtter mennesker, der er smittet med hiv. Fonden støtter formål, der kan gøre det lettere for den enkelte at leve med hiv i bred forstand. Det kan fx være støtte til tandbehandling eller en tiltrængt pause fra hverdagen i form af fx en rejse.

Patientlegaterne er på 10.000 kroner.

For at komme i betragtning til et legat skal man udfylde og indsende et ansøgningsskema. Ansøgningerne behandles løbende.

Læs mere om patientstøtte her »
 
Læs mere om AIDS-Fondet og deres arbejde på www.aidsfondet.dk.

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.