Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Hæmofilicentrene indstiller til vaccination

I Bløderforeningen har vi nu fået bekræftet, at både Hæmofilicenter Vest på AUH og Hæmofilicenter Rigshospitalet indstiller bløderpatienter i svær og moderat grad til vaccination mod COVID-19 som en del af gruppe 5.


Vi har på bløderområdet set store regionale forskelle på, hvem der har fået tilbudt vaccine. Derfor er det meget glædeligt, at der nu er sikkerhed for, at bløderpatienter i svær og moderat grad under 65 år også indstilles til vaccination. Det har ikke mindst betydning for patienter, som slås med flere sygdomme ud over blødersygdom.

Indkaldelsen til vaccination udsendes gennem e-boks. Læs mere om de særlige forholdsregler, der gælder for bløderpatienter ved vaccination mod COVID-19 her >> 

Forsigtighed ved tidligere allergiske reaktioner
Patienter, der tidligere har oplevet allergiske reaktioner ved brug af fx langtidsvirkende faktor, der indeholder polyethylene glycol (PEG), bør drøfte vaccination med deres læge, da nogle vacciner indeholder PEG som hjælpestof.

Se SSI’s anbefalinger her om COVID-19 vaccine her >> 

Udgivet: 23. marts 2021

Nyhedsbrev

Vil du gerne modtage de seneste nyheder om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er et supplement til medlemsbladet BløderNyt.