Indlæg i JPÅrhus om besparelser på bløderbehandlingen
Den 15. september 2008 bragte JPÅrhus et debatindlæg om de planlagte besparelser på døgnvagtfunktionen på det vestdanske hæmofilicenter.
Debatindlægget er skrevet af Hanne Grønberg, der har von Willebrands Sygdom. Med hendes tilladelse gengiver vi indlægget nedenfor.
----
Uforsvarlig besparelse på bløderpatienter
Milliardbesparelsen på hospitalsområdet i Region Midtjylland rammer alle – både ansatte og patienter. På nogle områder er der ”bare” tale om en serviceforringelse, der betyder mindre rengøring eller dårligere mad eller længere ventetider. Hvorvidt det er forsvarligt, er et politisk spørgsmål. Men når der på andre områder er tale om besparelser, der kan koste menneskeliv, så er det uforsvarligt.
Et af spareforslagene handler om, at der ikke længere skal være døgnadgang til ekspertisen på bløderområdet. Blødersygdom er en sjælden sygdom, hvor akutte blødninger i muskler, væv og organer kan komme når som helst, og det kan andre sygdomme også. Og når f.eks. en blindtarmsbetændelse eller et hjerteanfald skal behandles, skal det ske under hensyntagen til blødersygdommen, ellers går det galt.
Telefonsvarer efter kl. 15
Et menneske med blødersygdom er afhængig af eksperter – det kan betyde liv eller død i en kritisk situation.
Jeg har selv prøvet at få sprængt blindtarmen, og forskellen på liv og død for mig var, at der var ekspertise at hente uden for den normale åbningstid. Var der ikke dét, havde jeg ikke kunnet skrive dette indlæg. Og hvis jeg nogensinde skulle blive syg igen, eller komme ud for et trafikuheld, så er min overlevelse betinget af, at jeg ikke får medicin, der gør mig skade, og at jeg får den livsvigtige faktormedicin, der gør, at jeg kan tåle f.eks. at blive opereret. Gør jeg det, hvis specialisterne har sat telefonsvareren til efter kl. 15?
Skejby som livline
Døgnadgangen på Skejby fungerer som en livline for bløderne og de læger, der skal behandle dem i en akut situation, f.eks. på skadestuen eller det lokale sygehus. Det er en stor tryghed i hverdagen at vide, at der altid sidder nogle klar, som kender ens sygdom og ved, hvordan man skal behandles, hvis uheldet er ude, hvor som helst - døgnet rundt.
Nedlægges døgnadgangen, vil der ikke længere være specialistviden at hente udenfor normal arbejdstid, dvs. i ca. 80 pct. af tiden. Og det er bare ikke godt nok, når man har en sygdom, som de færreste læger på skadestuer og sygehuse kender nok til.
Det er uforsvarligt at afskaffe døgnadgangen og dermed livlinen for mennesker, som i forvejen er belastet af en kronisk sygdom.
Bløderpatienternes sikkerhed vil blive markant forringet – og det kan koste liv.