Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Livet med blødersygdom anno 2020

I denne weekend skulle Danmarks Bløderforening have holdt årsmøde. På årsmødet skulle vi have fejret foreningens 50 års jubilæum og gøre status over livet med blødersygdom anno 2020. Men da vi ikke kan samles i denne tid, har vi i stedet forsøgt at sætte fokus på de temaer, årsmødet skulle have kredset om, her. 


Gensidig læring mellem læge og patient

Peter Kampmann, overlæge ved Rigshospitalets Hæmofilicenter, og Jacob Bech Andersen, formand for Danmarks Bløderforening, holder oplæg om sparring mellem læge og patient. De taler om udfordringerne ved at have en blødersygdom, når man er midt i livet, og vigtigheden af dialog og gensidig læring mellem læge og patient.

Nye, lovende behandlingsmuligheder i pipeline

Overlæge Peter Kampmann gør i en ny artikel i Sundhedspolitisk Tidsskrift status over fremtidens behandlingsmuligheder for mennesker med hæmofili. Heri udtaler Peter Kampmann, at vi ser ind i en spændende tid for behandling af hæmofili, og at han har stor tiltro til de nye behandlingsmuligheder, der er i vente. Læs artiklen ”Genterapi er kun én blandt flere nye lovende behandlinger af blødersygdom” her »

Kaspers liv med blødersygdom

Her kan du se eller gense Danmarks Bløderforenings nyeste film om Kasper og hans familie. Heri fortæller Kasper om, hvordan han balancerer familieliv, job og en blødersygdom i svær grad. Fortællingen om Kasper skulle have været vist ved årsmødet denne weekend.

Udgivet: 30. oktober 2020

Nyhedsbrev

Vil du gerne modtage de seneste nyheder om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er et supplement til medlemsbladet BløderNyt.