Løb og udbred kendskabet til kvinder med blødersygdom
Vil du løbe for kvinder med blødersygdom? Tilmeld dig med det samme. Læs mere om hvordan her på siden.
Sammen med andre kvinder i Danmarks Bløderforening kan du løbe Feminas Kvindeløb og være med til at udbrede kendskabet til kvinder med blødersygdom. En større opmærksomhed om kvinder med blødersygdomme vil betyde at flere får stillet den rette diagnose. På den måde sikres den rette hjælp og behandling.
Du kan deltage ved at løbe eller gå enten 5 eller 10 km. Sammen med andre medlemmer af Bløderforeningen kan du deltage i en af disse tre danske byer:
- Aarhus, tirsdag d. 15. maj i (kl.17-20)
- Odense, torsdag d. 24. maj i (kl.17-20)
- København, søndag d. 3. juni i (kl. 9.30-12.30)
Feminas Kvindeløb er arrangeret af magasinet Femina. Løbet er kun for kvinder og finder sted flere steder rundt omkring i Danmark.
Ved at melde dig til gennem Danmarks Bløderforening får du medlemsrabat og skal kun betale 100 kr. for at deltage. Du tilmelder dig ved at logge ind på Bløderforeningens tilmelding her.
Sidste frist for medlemstilmelding gennem foreningen er d. 4. april.
Andre tilmeldinger foregår gennem Feminas officielle side. Du kan læse mere om Feminas kvindeløb på den officielle side her.
Kvindeløb skaber opmærksomhed om blødersygdom 0
Bløderforeningens løbehold er en del af foreningens kampagne #blødtigennem, der sætter fokus på at kvinder også kan have en blødersygdom. På dagen vil Bløderforeningen være til stede på startpladsen med foreningens blodrøde menstruationscykel klar til at uddele materiale om blødersygdom. Alle deltagere får også udleveret en #blødtigennem trøje, der skaber synlighed omkring foreningens løbehold.
Foreningen opfordrer løbere til at være med til udbrede budskabet. Det kan fx være ved at sætte en personlig indsamling i gang som støtter foreningens arbejde ved hjælp af platformen BetterNov.
Kampagnen #blødtigennem
En frivillig arbejdsgruppe i Bløderforeningen tog i 2016 initiativ til at sætte forkus på kvinder og blødersygdom. Det fokus fortsætter i 2017 med kampagnen #blødtigennem. For alt for mange kvinder lider af kraftig menstruation, har mange blå mærker og næseblødninger. Nogle er blevet diagnosticeret og har fået den rette behandling, men det er langt fra alle, der er i den situation. For kvinders blødninger er stadig for mange et tabu. Kampagnens mål er at skabe mere fokus både blandt kvinder og hos almen praktiserende læger om, at kvinder med kraftige og langvarige blødninger skal undersøges, så de kan få den hjælp og behandling, de har brug for.
Foto: Femina Kvindeløb, Aller
Udgivet: 14-03-2018
Læs BløderNyt
Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.