Mindeord over Lene Brandt
Natten mellem onsdag den 24. og torsdag den 25. juni 2015 sov mangeårigt bestyrelsesmedlem, Lene Brandt, stille ind efter længere tids sygdom.
Lene Brandt har gennem mange år været dybt engageret i Danmarks Bløderforening – både i kvindegruppen, som bestyrelsesmedlem og som formand for Forsknings- og Støttefonden.
Lene havde von Willebrands sygdom i mild grad og blev først diagnosticeret som voksen ved et tilfælde. I 1989 blev Lene valgt ind i Danmarks Bløderforenings bestyrelse. Her ydede hun en aktiv og engageret indsats frem til 2011, hvor hun valgte at stoppe som bestyrelsesmedlem for at give plads til yngre kræfter. Mens Lene sad i bestyrelsen, var hun med til at forbedre både danske og indiske bløderes forhold.
Selvom Lene trådte ud af bestyrelsen i 2011, fortsatte hun med at være aktiv i Danmarks Bløderforening: Hun var fortsat formand for foreningens Forsknings- og Støttefond, og i mange år har hun også været en af drivkræfterne bag foreningens Kvindeture, hvor hun lagde en stor del af sit engagement.
Lene Brandt blev 66 år.
Danmarks Bløderforening sender mange varme tanker til Lenes familie i denne svære tid.
Læs BløderNyt
Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.