Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Nordisk møde på dansk grund

Danmarks Bløderforening er i weekenden den 4. september til den 6. september vært for et møde mellem de nordiske bløderforeninger.


De nordiske bløderforeninger har en lang tradition for tæt samarbejde og holder hvert år et fælles møde, hvor de udveksler erfaringer og diskuterer fælles problemstillinger. I 2009 foregår mødet i Danmark, og i alt 21 repræsentanter fra den svenske, norske, finske, islandske og danske bløderforening deltager.
 
På programmet vil bl.a. være temaer omkring fremtidens faktormedicin og om at blive ældre med blødersygdom. Her vil Danmarks Bløderforening fremlægge resultaterne fra sit projekt Bløderliv under forandring, hvor en undersøgelse har kortlagt helbred, arbejdsmarkedstilknytning og andre livsvilkår for blødere over 45 år.
 
Mødet er realiseret ved hjælp af økonomisk støtte fra NSH Nordisk Velfærdscenter og medicinalvirksomhederne Bayer, Baxter, Biovitrum, CSLBehring, Novo Nordisk og Octapharma.