Ny pjece om ITP og livskvalitet
I disse dage modtager Danmarks Bløderforenings ITP-medlemmer en ny pjece om ITP og livskvalitet.
Danmarks Bløderforening foretog i 2009/2010 en undersøgelse af kroniske ITP-patienters livskvalitet. Formålet med undersøgelsen var at frembringe ny viden om, hvordan det opleves at have ITP, og hvordan ITP påvirker den enkeltes hverdag.
Nu har foreningen også lavet en pjece, hvor resultaterne af undersøgelsen kombineres med fire cases om livet med ITP – et dreng, en ung mand og en voksen kvinde fortæller om deres liv med ITP, og en mor til en datter med ITP fortæller om livet som pårørende. Herudover er der en artikel med afdelingslæge på hæmatologisk afdelingen, Odense Universitetshospital, Henrik Frederiksen om de fremtidige muligheder og udfordringer.