Nyt fra forskningsfronten
Det danske onlinemedie Hæmatologisk Tidsskrift har i december bragt artikler fra den årlige konference, som det amerikanske hæmatologiske selskab American Society of Hematology (ASH) i 2016 afholdt d. 3-6. december i San Diego, USA. På konferencen blev blandt andet præsenteret nyt om genterapi, langtidsvirkende præparater og nye principper for at erstatte faktor VIII, som blødere med hæmofili A mangler.
Fra dansk side deltog blandt andre afdelingslæge Eva Funding fra Hæmofilicenter Rigshospitalet. Eva Funding er blevet interviewet til Hæmatologisk Tidsskrift, hvor hun blandt andet fortæller om nogle af hovedtendenserne inden for hæmofiliforskningen lige nu. Læs interviewet her >>
På konferencen blev også præsenteret foreløbige resultater inden for genterapi, hvor der særligt er fokus på hæmofili B. Læs mere om resultaterne her >>
Danske erfaringer med genterapi
Hæmofilicenter Rigshospitalet har siden 2015 deltaget i forskningsarbejdet med genterapi. I samarbejde med hæmofilicentret i Frankfurt am Main har man et forskningsprojekt netop målrettet mennesker, der har hæmofili B i svær grad.
I Blødernyt fra december 2015 bragte vi et interview om forskningsprojektet med overlæge Peter Kampmann fra Rigshospitalet. Læs artiklen her >>
Bent Holmstrøm er den eneste danske patient, der har været med i det internationale forsøg med genterapi.
Her kan du læse Bents egen beretning om at deltage i forsøget >>
Læs BløderNyt
Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.