En gruppe læger fra Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Aarhus Universitetshospital mener, at lægemidlet Efavirenz ikke bør være førstevalg til hiv-behandling i Danmark. Ifølge lægerne har lægemidlet nemlig for mange neuropsykiatriske bivirkninger.

Lægerne bygger deres anbefaling på en gennemgang af de patienter, der har fået lægemidlet på Aarhus Universitetshospital i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2009. Gennemgangen viser, at 54 procent af patienterne har måttet stoppe behandlingen med efavirenz på grund af neuropsykiatriske bivirkninger, såsom angst og forværring eller udløsning af depression. Efter patienterne stoppede behandlingen med lægemidlet fik et overvejende flertal det bedre.

Efavirenz er kendt under navnet Stocrin og anbefales af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) som førstevalg til behandling af hiv-infektion i kombination med lamivudin og tenofovirdisoproxil.

Nyt hiv-middel på vej til europæisk godkendelse
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har anbefalet, at kombinationsproduktet Stribild fra firmaet Gilead bliver godkendt til markedsføring i Europa. Når EU-kommissionen har blåstemplet produktet, kan det dermed anvendes til behandling af hiv-infektion hos voksne, der ikke tidligere har været i behandling.

Stribild er et kombinationsprodukt med indholdsstofferne elvitegravir, cobicistat, emtricitabin og tenofovirdisoproxilfumarat. De to førstnævnte indholdsstoffer har ikke tidligere været godkendt. Elvitegravir virker ved at angribe et enzym, som hiv-virussen skal bruge for at kunne sprede sig. Cobicistat kan hæmme det enzym, der kan nedbryde elvitegravir og derved forkorte effekten af det. På den måde hænger de to nye indholdsstoffer uløseligt sammen.

Gilead fik de amerikanske lægemiddelmyndigheders godkendelse tilbage i august 2012 på baggrund af to studier med i alt 1.408 patienter. Studierne viste, at blandt de patienter, der var blevet behandlet med Stribild, havde 88-90 procent ikke sporbare mængder af hiv-infektion i deres blod.

Kortlægning af antistoffer kan føre til hiv-vaccine
Hiv-infektion er vanskelig at udvikle en vaccine imod, da kroppen har svært ved at danne de ”rigtige” antistoffer mod den. Faktisk er det kun 20 procent af personer med hiv-infektion, der formår at producere de neutraliserende antistoffer.

Forskere har på baggrund af disse personers immunsystem kortlagt, hvilken del af overfladeproteinerne på hiv, der er altafgørende for, at stimulere immunforsvaret til at danne de ”rigtige” antistoffer. På baggrund af dette har det været muligt at skabe en detaljeret plan for, hvordan en hiv-vaccine kan skabes.

Næste skridt bliver ifølge forskerne at udnytte informationen til at designe dele af hvis overfaldeproteiner og teste dem mod vacciner.