Øget forekomst af depression hos patienter med hepatitis C
Patienter med kronisk hepatitis C-virus har øget risiko for at udvikle depressioner. Årsagen er ukendt.
Det skønnes, at 177 blødere er blevet smittet via deres faktorbehandling og i dag lever med hepatitis C. Studie fra Center for Psykiatrisk Forskning på Århus Universitetshospital konkluderer, at forekomsten af depression er øget hos patienter med kronisk hepatitis C virus set i forhold til den generelle befolkning. Det skriver Ugeskrift for Læger.
Behandlingen af hepatitis C er forbundet med adskillige bivirkninger, som depression, træthed og søvnproblemer. 10-20 % af patienter med hepatitis C lider af depression, og netop depression er den hyppigste årsag til, at behandlinger må ændres eller helt ophøre.
Årsag ukendt
Årsagen til den øgede risiko for at udvikle en depression er stadig uafklaret. Genetiske forhold, virusinfektion af hjernen, misbrug, svære livsomstændigheder, stigmatisering og det at have en kronisk sygdom, kan alle være medvirkende årsager.
Det er endnu uvist, hvorvidt hepatitis C virus i sig selv bidrager til udviklingen af depression.
Ingen risiko ved faktorbehandling i dag
Siden 1986 er faktorpræparaterne blevet varmebehandlet, og risikoen for at blive smittet med hepatitis C virus gennem behandlingen er forsvundet.
Kilde: Ugeskrift for Læger 2010, 172/25, side 1888.