Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Palle Lykke Ravn nyt medlem af DH’s forretningsudvalg

Bestyrelsesmedlem i Danmarks Bløderforening Palle Lykke Ravn er blevet valgt ind i Danske Handicaporganisationers (DH) forretningsudvalg for en toårig periode.


DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og er handicapbevægelsens samarbejdsplatform. Organisationen varetager fælles interesser for 34 landsdækkende medlemsorganisationer, samlet mere end 330.000 medlemmer, der arbejder for forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for fysisk og psykisk invaliditet. DH arbejder bl.a. gennem kontakter med fx regeringen og Folketinget, ministerierne, regionerne og Kommunernes Landsforening.

Forretningsudvalget for DH består nu af:

Formand Thorkild Olesen - Dansk Blindesamfund

Næstformand Sif Holst - Fibromyalgiforeningen

Jan Vagn Jakobsen - Muskelsvindfonden

Janus Tarp - UlykkesPatientForeningen/Polioforeningen

Knud Kristensen - SIND

Anni Sørensen - LEV

Palle Lykke Ravn - Danmarks Bløderforening

Palle Lykke Ravn har været aktiv i lokalafdelingen DH Struer siden 2005. Han har været medlem af Handicaprådet i Struer Kommune fra 2006-2009 og igen som formand fra 2014 til 2017.

Palle Lykke Ravn fortæller om sit valg til DHs forretningsudvalg:

”Jeg glæder mig meget til at tage fat på arbejdet i DHs forretningsudvalg og er meget beæret over at have opnået valg. Det er fantastisk, at en lille forening som Danmarks Bløderforening kan være med på dette plan, men vi har en masse at bidrage med og de områder, som Danske Handicaporganisationer beskæftiger sig med, har stor betydning for vores medlemmer”.

Læs mere om DH og forretningsudvalgets opgaver her >>

Danmarks Bløderforening ønsker Palle Lykke Ravn tillykke med valget!  

Udgivet: 09-10-2017

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.