Sommerferielæsning
Mangler du en rigtig god bog til at tage med på stranden henover sommeren? Hvorfor så ikke fordybe dig i bøger, hvor blødersygdom spiller en spændende rolle? Få gode råd til sommerferielæsningen her.
Selvom blødersygdomme er sjældne, har flere forfattere gennem tiden fattet interesse for sygdommen, og flettet den ind i deres bøger.
Hypnotisøren af Lars Kepler
Krimien Hypnotisøren (2009) er den første i en række af krimier fra det populære svenske forfatterpar, der skriver under pseudonymet Lars Kepler.
Krimien Hypnotisøren (2009) er den første i en række af krimier fra det populære svenske forfatterpar, der skriver under pseudonymet Lars Kepler.
I bogen bliver den dygtige læge Erik Maria Bark indhentet af fortiden, hvor han i et forsøg på at hjælpe, hypnotiserede mennesker med psykiske sygdomme. Erik Maria Bark drages ind i fortidens skygger, og rigtig slemt bliver det, da hans 15-årige teenagesøn, der har en blødersygdom, bliver blandet ind i dramaet.
Bogen blev filmatiseret i 2012, og kan altså også ses inden døre på mere kølige sommeraftener.
En dag ad gangen af Palle Lykke Ravn
Er du mere non-fiktion, kan du dykke ned i Palle Lykke Ravns bog En dag ad gangen – en historie fra Blødersagen (2010).
Er du mere non-fiktion, kan du dykke ned i Palle Lykke Ravns bog En dag ad gangen – en historie fra Blødersagen (2010).
I bogen fortæller Palle Lykke Ravn hudløst og ærligt om, hvordan det var at vokse op med en blødersygdom i 1980erne. Palle var kun 8 år, da hans forældre fik besked om, at han havde fået hiv-smitte – der dengang var lig med en dødsdom – via sin faktormedicin.
Palle Lykke Ravn er i dag suppleant til bestyrelsen i Danmarks Bløderforening og aktiv i flere handicappolitiske sammenhænge.
Zarinaens datter af Carolly Erickson
I juli 1918 blev Ruslands sidste zar og hans familie skudt og udryddet af bolsjevikkerne. Der har siden gået mange fortællinger om, at zarens yngste datter, Anastacia, slap fri og levede et liv med falsk identitet.

I denne roman er det zarens næstældste datter, Tatiana Romanov, der i sidste sekund slipper fri fra bolsjevikkerne. Tatianas fortælling begynder i 1904, hvor hun fortæller om de sidste år af familiens liv sammen: I ren desperation over den eneste søns blødersygdom allierede familien sig med den forhadte munk Rasputin, der senere skulle vise sig at være den forkerte at vise tillid.
A Negative af Leah Crichton
Den 25-årige Ashley må flytte hjem til sin mor i den lille by Fairview, efter faderens død. Moren har forinden slået benet voldsomt, og da det ikke vil hele ordentligt, er Ashley som den eneste single datter nødt til at hjælpe sin mor i det daglige.

Selvom Ashley længes tilbage til storbyen i Toronto, får hun mange oplevelser i Fairview. Har du lyst til at læse en rigtig ungdomsnovelle, som er spækket med kærlighed – og en von Willebrand-diagnose – så er her et rigtig godt bud på sommerens læsestof.
Blodlægen af Barbara Vine
I den victorianske gyser Blodlægen (2004) følger vi den engelske lord og forfatter, Martin Nanther. Martins oldefar var Dronning Victorias livlæge, og han har efterladt sig et stort skriftligt materiale om sin tid som livlæge. Mens Martin undersøger historien om livlægen og Dronning Victoria, der var bærer af blødersygdommen hæmofili B, dukker der grufulde historier op – både fra fortiden og i Martins eget liv.

Læs BløderNyt
Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.