Terkel Andersen og Blødersagen i medierne
Bløderforeningens formand Terkel Andersen fylder 50 år den 30. marts. Samtidig er det i disse måneder 20 år siden, at den sidste bløder blev smittet med hiv gennem sin faktormedicin. I den anledning har der været fokus på Terkel Andersen og Blødersagen i medierne.
-
Torsdag den 29. marts og fredag den 30. marts var der omtale af Terkel Andersens 50 års fødselsdag i en række dagblade.
-
Tirsdag den 27. marts var der et langt interview med Terkel Andersen i GoMorgen Danmark på TV2. Interviewet handlede om hans opvækst med blødersygdom og om blødersagen, der begyndte at rulle i 1985 samtidig med, at Terkel Andersen blev formand for Bløderforeningen.
-
Søndag den 25. marts var der et stort interview med Terkel Andersen i Politikens PS sektion under overskriften "Manden, der skulle have været død". Artiklen er skrevet af Kaare Skovmand og kan læses her .
-
Mandag den 5. marts havde næstformand Tove Lehrmann et debatindlæg i JyllandsPosten. Indlæggets overskrift var "De troede, vi var døde", og det handlede om Blødersagen og den aktuelle situation omkring de finansielle vilkår for støtte og rådgivning af hiv-smittede blødere. Tove Lehrmann er også formand for Blødererstatningsfonden, som blev oprettet i 1995. Læs indlægget her.
-
Søndag den 4. marts var der et indslag om Blødersagen i tv-programmet Tidsmaskinen på DR2. I programmet så Terkel Andersen tilbage på sagen og sin oplevelse af den.
Læs mere om Blødersagen.