"Det har været en stor ære at stå i spidsen gennem 32 år som formand for en forening, der står respekt om derude, og som har vist overskud og nøgternhed, selv når ingenting længere kunne tages for givet. Tak til foreningens medlemmer for den tillid og opbakning I har vist mig gennem de mange år. Husk, at også næste generation skal kunne støtte sig på jeres opbakning og medvirken", skriver Terkel Andersen i sin sidste leder som formand for Danmarks Bløderforening. 

Foreningen tager officielt afsked med Terkel Andersen tirsdag den 9. maj 2017. Receptionen finder sted kl. 15.30-18.00 i Danske Patienters mødelokale på Kompagnistræde 22, 1. sal, 1208 København K.

Læs lederen i BløderNyt her»

Terkel, der er født i 1957, blev født ind i en tid, hvor der var meget begrænsede behandlingsmuligheder, og som resultat af det kan Terkel, der har svær hæmofili A, huske tilbage på en barndom og ungdom præget af hospitalssenge, kørestole og smerter. I sin ungdom udviklede Terkel inhibitor, og han er smittet med hiv og hepatitis C. Der er næsten ikke det, han ikke har mærket på sin egen krop, og han har vedholdende arbejdet for bedre vilkår for bløderne, både i Danmark og internationalt.

Terkel blev aktiv i foreningen tilbage i 1979, og allerede i 1985 overtog han formandsposten. Terkel blev kendt i den brede offentlighed som blødernes førstemand og talerør under bløderskandalen i 80’erne og de efterfølgende mange retssager. Han har samlet bløderne og skabt det fællesskab, som udgør den forening, vi kender i dag.

I blødersammenhænge har Terkel altid haft et udsyn til resten af verden. Han har været formand for EHC, den europæiske sammenslutning af bløderforeninger (European Haemophilia Consortium) og siddet i bestyrelsen for WFH, blødernes verdensorganisation (World Federation of Hemophilia), ligesom han har været med til at starte og fuldføre Bløderforeningens mangeårige udviklingsprojekt i Indien.

Uden for bløderverdenen har han været med til at stifte paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser, han tog initiativ til etablering af et informations- og rådgivningscenter for små handicapgrupper under Socialministeriet, og internationalt har han i en årrække været formand for EURODIS, den europæiske paraplyorganisation for sjældne sygdomme.