Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Tove Lehrmann indstillet til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn af Danske Handicaporganisationer

Tove Lehrmann har i mange år været aktiv i Danmarks Bløderforening og skal nu agere repræsentant for Danske Handicaporganisationer (DH) i Disciplinærnævnet.


Tove Lehrmann har været en aktiv del af Danmarks Bløderforening i mange år. Fra 1994-2001 har hun ageret næstformand i foreningen. Herudover har hun været formand for Blødererstatningsfonden siden 1995 og derfor spillet en vigtig rolle, i det vi i dag kender som Blødersagen. Tove har gennem flere år professionelt arbejdet med velfærdsteknologi og telemedicin inden for sundhedsområdet. Både i sit professionelle og i sit frivillige virke er Tove drevet af ønsket om at sikre den bedst mulige behandling af dem, det drejer sig om: patienterne. Og nu får hun muligheden for at hjælpe endnu flere som repræsentant for Danske Handicaporganisationer (DH) i Disciplinærnævnet.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en uafhængig myndighed, som behandler klager fra patienter, der har ønsket at rette kritik mod konkrete sundhedspersoner. Nævnet består af dommere, sundhedsfaglige samt lægmænd, der er indstillet af Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer (DH) og Forbrugerrådet. Du kan læse mere om Disciplinærnævnet her >>

Stort tillykke til Tove!

Udgivet: 02-11-2019

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.