Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Vær med til at markere ITP-dagen 2018

Fredag den 28. september er international opmærksomhedsdag for ITP. Vær med til at sprede kendskabet til sygdommen ved at bære lilla og bruge hashtagget #ITPaware.


I 2010 stiftede den amerikanske ITP-organisation Platelet Disorder Support Association (PDSA) den internationale opmærksomhedsdag for ITP. Siden da har lande over hele verden markeret dagen den sidste fredag i september.

Læs mere om sygdommen ITP og personlige beretninger her >>

Skab opmærksomhed om dagen og sagen

Bløderforeningen opfordrer igen i år alle til at bære lilla på dagen. Tanken er, at den lilla farve kan være en samtalestarter på arbejdspladsen, på studiet eller i vennekredsen til at fortælle om ITP, der ofte er en skjult sygdom for omgivelserne.

Upload også meget gerne et billede på sociale medier hvor du har noget lilla på og tag #ITPaware.

Bløderforeningen ønsker alle en rigtig god ITP-dag! 

Udgivet: 24-09-2018

Læs BløderNyt

Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.