Her kan du læse Palle Skovbys beretning om hvad World Aids Day betyder for ham, hvilke følelser den sætter i gang, og hvordan han bruger dagen. 

Beretning skrevet af Palle Skovby

Så er det igen den 1. december og hermed endnu engang World AIDS Day. En dag hvor vi plejer at mødes i HIV-gruppen. I år kan vi dog ikke mødes pga. af den nye coronavirus. World AIDS Day er en dag, hvor vi mindes de mennesker, som ikke overlevede deres HIV/AIDS-virus.

Nogle mennesker kan huske, hvad de lavede den dag, Elvis dødede, eller da det danske fodboldlandshold vandt EM-guldet i ’92. Én dato står helt klar for mig – nemlig den 26. november 1985. Det var den dag, en læge ringede og fortalte mig, at jeg var smittet med HTLV3-virus (senere omdøbt til HIV-virus). Jeg skulle lige huske at fortælle det til mine forældre, når de kom hjem fra arbejde. Jeg var ugen forinden, den 18. november, fyldt 16 år. Det var en vanvittig besked, og jeg blev utrolig ked af det, samtidig med at jeg ikke rigtigt vidste, hvad det ville betyde for mig. Det eneste, jeg havde hørt om sygdommen på det tidspunkt, var faktisk, at den var ensbetydende med den visse død. Men jeg kan huske, at jeg havde det sådan, at jeg aldrig havde hørt om nogen mennesker der endnu havde undgået døden. Døden har altid været afslutningen på livet, så vidt jeg i hvert fald vidste dengang. Ikke meget har egentlig ændret sig på det punkt, har jeg fundet ud af nu, hvor jeg er blevet voksen.

Vi HIV-smittede blødere hver vores fortællinger. Langt de fleste af dem ville ryste den øvrige befolkning – hvis de kendte til virkeligheden, som den var for os. Livet med HIV var i slutningen af firserne og i starten af halvfemserne vanvittigt. Angsten, stigmatiseringen og det at miste så mange gode blødervenner var så forfærdeligt, at jeg tror flere af os prøver at lægge den tid bag os. Stigmatiseringen og angsten, synes jeg dog stadig godt den dag i dag, kan være svær at håndtere engang imellem.

Nu er coronaen så kommet, og den vækker jo lidt minder. Folk er bange for at blive syge og at dø af sygdommen. Jeg har det sådan med corona, at jeg har respekt for den virus, men bange for den, det er jeg ikke. Jeg har i mange år levet uden noget immunsystem, der virkede, og dengang lærte jeg at passe på mig selv. Jeg bruger den erfaring i dag og passer godt på mig selv. Jeg følger de retningslinjer, som vi alle er blevet anbefalet at følge af Sundhedsstyrelsen. Så tror jeg nok, at jeg skal klare mig igennem denne her virus også.

For mit vedkomne er World AIDS Day en dag, hvor jeg gerne sætter mig ned et stille sted med en god øl i hånden. Så kigger jeg lidt ind i mig selv, giver mig selv et lille klap på skulderen og ønsker mig tillykke med, at jeg er her endnu. Samtidigt så mindes jeg flere af de rigtig gode venner, som jeg mistede til AIDS. Jeg skåler med dem og fortæller dem lidt om, hvor jeg er i mit liv, og hvordan jeg har det. Som regel ender det med, at jeg må hente en øl mere, inden jeg er færdig med min sludder. Men det giver mig et dejligt sted at mindes og også et øjeblik til at huske på, at jeg skal leve livet, mens jeg har det.

Rigtig god World AIDS Day. Palle Skovby.

Udgivet: 1. december 2020