Spring navigationen over og gå direkte til indhold

World Hemophilia Day 2011

Den 17. april fejrer lande verden over World Hemophilia Day.


For 22. år i træk kan lande verden over på søndag den 17. april 2011 fejre den internationale opmærksomhedsdag for hæmofili, World Hemophilia Day. Dagen er arrangeret af World Federation of Hemophilia, WFH, der har sæde i Canada.

Historier skaber sammenligningsgrundlag
WFH markerer i år dagen ved at invitere mennesker med hæmofili, pårørende og behandlere til at fortælle deres historie via deres website. Formålet hermed er at kunne sammenligne historierne fra hele verden og derved sætte fokus på de forskelle i behandlingen, der findes fra land til land.

Læs mere om den internationale markering af dagen og fortæl din egen historie her »

Det er også muligt at følge med via facebook. Tryk ”Synes godt om” og følg aktiviteterne her » 

Støttekoncert i Danmark
I Danmark fejres World Hemophilia Day lørdag den 16. april med en støttekoncert arrangeret af Novo Nordisk. Musikerne Erann DD, Bryan Rice, Ida Corr, Zididada, Inez og Festmaskinen stiller op for at støtte formålet. Overskuddet går til Novo Nordisks egne hæmofiliprojekter for bløderdrenge i Indien, Novo Nordisk International.

Danmarks Bløderforening har foræret 100 billetter til foreningens korps af kontaktpersoner samt andre frivillige, som tak for deres engagement og arbejde for foreningen.