Bedre håndtering af blødninger
Enversion har også lavet flere tilpasninger, som gør det lettere at registrere og håndtere blødninger. Eksempelvis kan behandlingen nu registreres som en del af oprettelsen af blødningen.
Aktive blødninger er også mere synlige på forsiden og giver mulighed for at tilføje behandling eller afslutte blødning – direkte fra forsiden.
Alle ombord
Når det kommer til at få børn og unge med ombord skriver Enversion: ”Journl kan til tider være noget indforstået eller bruge unødigt svære ord. Dette er problematisk – særligt når vi skal have nye og yngre bløderpatienter til at benytte løsningen også. Vi har derfor indarbejdet hjælpetekster flere steder, og vil fremadrettet have fokus på at gøre Journl mere tilgængeligt for alle”.
Hvad så nu?
Enversion arbejder allerede på de næste opdateringer, som de glæder sig til at få ud til jer. Disse inkluderer bl.a.:
- Opdatering af kalendervisning
- Bedre overblik af blødnings-historik
- Mulighed for at skjule planlagt medicin, som ikke længere er aktuelt
- Herudover, vil det også snart være muligt for forældre at registrere på vegne af børn og unge
Der sker en masse udvikling i Journl-appen for tiden.
Hvordan kommer jeg i gang?
Før at du kan begynde at bruge Journl, skal dit hæmofilicenter oprette en behandlingsplan til dig i appen.
Du downloader appen i App Store på Iphones eller i Google Play Butik på Androids. Søg på: Journl.
Hvis du har spørgsmål vedr. din behandlingsplan eller en blødning, skal du kontakte dit hæmofilicenter.
Hvis du oplever tekniske problemer med bløderappen, kan du kontakte firmaet Enversion Journl ApS på mail: support@journl.dk
Udviklingen af appen er finansieret med støtte fra: Bayer, Novo Nordisk, Roche og Sobi.
Udgivet d. 20. september 2024