Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Steen Rosthøj stopper

Efter godt 30 år som børnelæge på Aalborg Universitetshospital går Steen Rosthøj ved udgangen af marts måned på pension. Mange børn og deres familier har gennem årene haft stor glæde af samarbejdet med Steen, som er en af landets førende eksperter inden for diagnosticering og behandling af blodsygdommen Immun Trombocytopeni (ITP).


I Dansk Pædiatrisk Selskab har Steen gennem flere år været tovholder for udarbejdelse af nationale retningslinjer for diagnosticering og behandling af børn med ITP.

Se den seneste vejledning fra 2018 her ›

I Danmarks Bløderforening har vi også haft stor glæde af samarbejdet med Steen, som gennem mange år generøst har delt ud af sin store viden i flere artikler i BløderNyt, ved oplæg og bidrag til foreningens pjecer om ITP. Det var også Steen, der tilbage i 2013 første gang foreslog oversættelse af dialogværktøjet Kids’ ITP Tools (KIT), som nu er oversat til dansk.

Læs mere om værktøjet her ›


Stor tak til Steen Rosthøj for det gode samarbejde!

Udgivet: 29. marts 2022

Nyhedsbrev

Vil du gerne modtage de seneste nyheder om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev. Nyhedsbrevet er et supplement til medlemsbladet BløderNyt.