Sundhedsplejerskernes Landskonference

Danmarks Bløderforening var d. 17-18. august til Sundhedsplejerskernes Landskonference i Kolding. Her stod sekretariatsleder, Karen, sammen med Lene, der havde meldt sig som frivillig, klar til at dele viden og informationsmateriale ud om kvinder med blødersygdom.

Foreningens stand var et led i kampagnen Blødt igennem, der skal udbrede budskabet om kvinder med blødersygdom. At kvinder også kan have en blødersygdom er et budskab, der er yderst relevant at kommunikere til sundhedsplejerskerne. De følger pigerne fra en tidlig alder og kan derfor være med til at relatere øget blødningstendens til en blødersygdom tidligt.

Bløderforeningens deltagelse i konferencen var bestemt ikke forgæves. Foreningens stand var godt besøgt, og sundhedsplejerskerne var meget lydhøre og interesserede i budskabet. Foreningens deltagelse har ført til, at Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker har omtalt Bløderforeningens arbejde på deres hjemmeside og sat fokus på kvinder og blødersygdom. Vi håber, at aktiviteten vil føre til, at flere sundhedsplejersker bliver opmærksomme på blødersygdom hos piger. Se Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers omtale her »

 

    


« Tilbage