Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Aktiviteter for hiv-smittede blødere

En gang om året arrangerer Bløderforeningen seminar for hiv-smittede blødere. Formålet er at skabe et forum, hvor man som hiv-smittet har mulighed for at udveksle erfaringer med ligesindede.


I 1980’erne blev 91 blødere smittet med hiv gennem deres blødermedicin. I dag er 23 af de hiv-smittede i live. De hiv-smittede blødere har en række udfordringer af både helbredsmæssig, social og økonomisk karakter, og mange af dem lever et liv præget af bekymringer. Da de hiv-smittede blødere udgør en helt særlig gruppe, som deler skæbne, har de stadig brug for støtte og et netværk, der forstår de særlige forudsætninger, de har for det levede liv i dag. Derfor er Bløderforeningens årlige netværksmøde vigtigt for de hiv-smittede blødere, da de her har mulighed for at møde og støtte hinanden og blive opdateret på den seneste udvikling inden for behandling. 

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.