Læs lejrchef Tem Folmands beretning fra en sommerlejr med gys, gas og grin.

Søndag d. 26.6.11

Smukke Fyn lægger i år jord til årets bløderlejr, nærmere bestemt Kerteminde Efterskole, som tilbyder alle mulige former for aktiviteter. Bl.a. har stedet fodboldbane, idrætshal, bordtennis- og billardbord, og jeg er sikker på, at vi kommer til at gøre god brug af det hele i ugens løb.

I dag ankom 18 forventningsfulde unge mellem 7 og 17 år, både drenge og piger, alle med blødersygdom, von Willebrands sygdom eller ITP. 

Ens for dem alle er, at de skal have fuld fart på de næste otte dage, uden at deres forældre står med løftede pegefingre og siger ’fy fy’. Dog er der fem kvalificerede pædagoger med til at varetage den rolle, og hvis uheldet skulle være ude, har vi heldigvis vores kære sygeplejerske Susanne fra Skejby Sygehus med.

Ud af bussen væltede de alle sammen. Dejligt at se alle de ”gamle” rødder. Nogle af dem har jeg fulgt de sidste 10 år, jeg har stået for lejren. Det er sjovt at følge: Det første år skulle man næsten tørre dem i bagen, nu skal man barberer dem. Også dejligt at se nogle helt nye ansigter, bl.a. Nikolai som lige er blevet syv år. Han var tydeligvis allerede faldet til på rejsen fra København.

Dagen stod i udforskningens tegn, hver en krog er blevet endevendt, og der er blevet spillet fodbold på græsset i det gode vejr. Nu håber vi bare, at vejret fortsætter sådan.

Desværre blev en uskyldig limbodans til et mareridt for Nanna, hvis knæ ikke kunne lide dansen, så vi måtte en tur på skadestuen. Lægerne var ikke for optimistiske, så hun må desværre hentes i morgen, da hun skal hjem og scannes på sit lokale sygehus.

Mandag d. 27.6.11

Efter en lang nat på skadestuen måtte vi jo desværre starte dagen med at sige farvel til Nanna. Men inden da måtte vi lige tage det traditionelle gruppebillede, mens vi var fuldtallige.

Derefter stod den på noget så skræmmende som ”bløderkrig”, hvor alle blev delt op i hold og dystede i forskellige aktiviteter, dels for konkurrencen skyld, dels var det en god måde at komme rundt på skolen på. 

Under ”krigen” kom en journalist fra Fyns Stiftstidende forbi, og flere af ungerne blev interviewet og fortalte om, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom. De gjorde det rigtig godt, og man skulle tro, de ikke havde lavet andet hele deres liv – altså givet interview.

Når alle nu havde knoklet rundt på hele skolen, var det kun på sin plads at lave et ”lille” overraskelsesangreb med flere spande vand, og med ét var der dømt kæmpe vandkamp i det fantastiske solskinsvejr.

Til aften arrangerede vi med hjælp fra hold 3 ”Total Black out” for hold 1 og 2. Det gik ud på, at de fik en maske for øjnene, så de ikke kunne se for derefter at blive ført igennem en rute med forskellige opgaver. Bl.a. skulle de gætte, hvad der var nede i fem forskellige spande, det kunne fx være melorme eller levende græshopper bare for at nævne nogle af de mindre klamme ting. Men alle var med på den, dog var nogen – meget forståeligt – mere forbeholdne end andre. 

Hold 3 var helt fantastiske til at hjælpe og sikrede, det blev en super aften for de ”små”. Det hele sluttede af med velfortjent sodavand, slik og kage, inden det var tid til at hoppe i seng.

Tirsdag d. 28.6.11

I dag gik turen til det naturskønne Egeskov Slot, men inden da, skulle de fleste af rosset lige have en sprøjte medicin, så vi var klar til at fare vild i den store labyrint og rende rundt oppe i trætoppene.

Efter at have spist vores medbragte madpakke var alle hurtigt spredt ud over det kæmpe område som parken byder på. Der var desværre også en fin legeplads, hvor jeg, Henrik og Sean måtte erkende, at de små drenge ikke var så små længere. Vi skulle trække tov med seks af de store drenge, hvilket dog hurtigt viste sig at være en ulige kamp – vi måtte have dem ned på fire, før det blev nogenlunde fair, men den kamp tabte vi også 2-1.

Slottet blev også løbet hurtigt igennem, for dem som havde lyst. Men vi havde nu allermest lyst til en tur på stranden, så på vej hjem kørte vi til Kerteminde strand for at køle lidt ned i de 30 grader, det har været i dag. Dog blev det noget mere hot for nogen, og vi havde nær aldrig fået de store drenge med hjem igen, hvis I forstår.

Onsdag d. 29.6.11

Ligesom de andre dage har der i dag været godt gang i vores bank og medbragte slikbutik som slikmutter Tina styrer med hård hånd, så ingen får sukkerchok.

Vores daglige rengøringscheck på værelserne har også været i gang. På den måde finder vi ud af, hvem som skal hjælpe til med opvasken efter måltiderne. Dybt uretfærdigt, mener nogle af ungerne, men så får de bare tjansen automatisk igen – så brokker de sig ikke mere;o) Det er den rene arbejdslejr.

Over middag bød vi velkommen til de familier, som havde taget turen til Fyns Land. Det var der rigtig mange, som havde, og der var forberedt god underholdning for alle i form af forskellige konkurrencer mellem børn og voksne.

Vejret har igen i dag vist sig fra sin bedste side, og så går alting bare mere glat, når forældrene kan sidde udenfor, nyde kaffen og kagen og hyggesludre med hinanden.

Men alting har en ende, og vi har igen sendt de gamle hjem. Til gengæld har vi meget glædeligt sagt velkommen til Nanna igen. Pga. forskellige omstændigheder er hun ikke blevet scannet endnu, så hun vil meget hellere være hos os og få de sidste par dage med af lejren.

Badmintonbanerne er flittigt blevet brugt her til aften, mens andre har taget den mere med ro med et spil Matador.

Torsdag d. 30.6.11

Overskriften for i dag har helt sikkert været FART, SPÆNDING OG GYS. Vi startede dagen med at køre til Bowl´n´Fun i Svendborg. Først tog vi kegler på bowlingbanen, hvor Nicki viste et skjult talent, og Andreas viste et meget sjældent kast, men ned i mørket kommer kuglen jo altid.

Dernæst fik dem med fart i blodet mulighed for at gi´ den gas på gokartbanen, og det gjorde vi så sandelig. Dækkene hvinede, som var det Formel 1, alle kæmpede deres bedste og ville bare frem i rækkerne. Bagefter blev tiderne nøje studeret, og jeg kan kun sige, at til trods for at jeg klart er den bedste racerkører (mener jeg selv), er det ingen fordel at bære rundt på 100 kg muskler.

Styrthjelmen blev derefter udskiftet med en laserpistol, og den stod på Lasergame med høj technomusik, diskolys og krig. Det ene hold kom mere svedig ud efter det andet efter 15 minutters krig. Og hvad kan så være bedre end at gå i krig med en softicemaskine? Så det gjorde vi så, og det lykkedes os da også at tømme den. Det kan Alex nok ta´ en del af æren for – jeg fatter ikk’, hvor han gør af det.

Efter aftensmaden startede hold 1 og 2 med at se en film, lidt senere skulle hold 3 også se film, og det var arrangeret, at den stod på gyser. 

Bagtanken var, at vi hev dem op i nat til et meget skræmmende natløb med fæle udklædninger, ånder, gåder og forsvindingsnummer. I øvrigt fik de at vide, at Peter Lundin har gået på skolen og stadig spøger i kulissen. 

Meget sent på natten kunne man rundt om på skolen høre skrig fra stemmer i overgang, og til sidst var der et totalt overraskelsesangreb omkring bålet ved shelterne. MEN da vi bagefter sad inde i hallen og slappede af med guf, var der pudsigt nok ingen, som var blevet forskrækkede.

Fredag d. 1.7.11

Sygeplejerske Susanne har i dag haft hold 1 og 2 under kyndig uddannelse i blødersygdom på det niveau, de nu er klar til. Det var også dagen, hvor 10-årige Markus havde samlet mod nok til at stikke sig selv, og så ramte han – godt gået Markus! 

I løbet af ugen har Susanne hver morgen, når hun har haft ”kunder” i sin butik, ’stukket’ lidt til dem, som ikke selv tager sin faktor. Jo hurtigere man lærer at stikke selv, jo hurtigere bliver man jo uafhængig af sine forældre, fx hvis man skal på skolelejr.

Ugen igennem inden sengetid har hvert hold øvet sig på en optræden, som er blevet vist her til aften. Meget underholdende havde hold 1 og 2 forberedt forskellige discipliner, hvor to dystede mod hinanden. Bl.a. skulle Emil og Kasper mades med yoghurt af hver deres hjælper, som i øvrigt havde bind for øjnene. Det var et værre svineri, men hylende morsomt at se på. Og sådan var der den ene dyst efter den anden.

Hold 3 førte underholdningsniveauet op på et højere plan, da de havde lavet deres egen udgave af ”Midt om natten”. Som en anden kritikker må jeg sige ”fremragende skuespil, flotte kulisser og udklædning, enestående instruktion og meget professionelt gennemført.” Jeg kan kun anbefale at gå på Facebooksiden ”Bløderlejr” og se videoklippet.

Lørdag d. 2.7.11

Lars Lehrmann fra ungegruppen kom i dag forbi for at fortælle om ungegruppens gøremål og aktiviteter, så de ældste fra lejren ved, at alt håb for at ses ikke er ude, når det er slut med at komme med på bløderlejr.

Samtidig afholdt Susanne bløderskole, hvor de unge delte erfaringer, bl.a. om hvordan blødersygdom og teenageårene går i spænd sammen.

Over middag tog vi hul på ”Handicap OL – på den bløde måde”, hvor alle kunne være med. Ens for alle var, at de gik op i det med liv og sjæl. Af discipliner kan nævnes en forhindringsbane i hallen og at puste lys ud med munden fyldt med havregryn. Det kan i øvrigt godt anbefales som hygge derhjemme, hvis man ikke har noget imod havregryn over det hele.

Planen var så her til aften, at vi traditionen tro skulle sidde omkring bålet og hygge, men vejret har desværre skiftet, så vi måtte trække indenfor i skolen auditorium. Vinderne fra dagens OL blev tiljublet og begavet, men selvfølgelig var der trøstepræmier til alle.

På storskærm viste jeg billeder og videoklip fra ugens løb, mens der blev gravet dybt i slikskålene. Jeg viste også et meget bevægende billedshow fra igennem tiden af fire dejlige drenge, Alex, Andreas, Hlynur og Marc, som desværre var med på lejr for sidste gang, fordi de er blevet 17 år.

Alex og Andreas samlede os her til aften, da de havde lavet en takketale og en sang, de gerne ville synge for os. Det fik følelserne frem i os alle, ikke mindst hos de to knægte, som gjorde det rigtig godt.

Søndag d. 3.7.11

Ligesom de sidste mange år stod man pludselig her søndag og tænkte ”hvor blev ugen af?” Det går bare stærkt, for der sker så mange ting ikke mindst fordi, det er en fantastisk flok unger og medhjælpere at have med.

Det var endnu engang blevet tid til at få ryddet op på skolen og sagt farvel til hinanden. Der bliver givet kram, knus og håndslag på, at vi ses igen til næste år, men at kontakten bliver holdt ved lige på Facebook, eller måske ved at mødes privat, ligesom da Emil fra Sjælland var oppe og besøge Allan i Nordjylland.

Tak til alle jer unger, medhjælpere og Susanne for endnu en dejlig Bløderlejr. Jeg glæder mig til at se jer igen til næste år!