Søndag den 1. juli drog 20 forventningsfulde børn, 1 sygeplejerske, 6 medhjælpere og 1 lejrchef mod Dejbjerglund Efterskole. Målet: Otte dage fyldt med sommerlejr, sol og sjov. Her kan du læse lejrchef Tem Folmands dagbog for sommerlejren. 

Søndag d. 1. juli
”Home sweet home”, fristes man næsten til at sige. Endnu engang har årets Bløderlejr fundet vej til det vestjyske, nemlig efterskolen vi kender alt for godt i Dejbjerglund. Det er tredje gang i mine 11 år som lejrchef, at vi er her, og jeg ved, at den også er blevet brugt et par gange før min tid. Simpelthen af den årsag at det er en fantastisk skole med masser af forskellige aktivitetsmuligheder.

Desværre tikkede der dog en lidt kedelig besked ind forleden, da jeg fik at vide fra skolen, at vi ikke kunne bruge deres idrætshal, da de skal have lagt nyt gulv. Det er ellers et must, når der udvælges en skole, da det aldrig er til at vide med det lunefulde danske sommervejr. Nå, men nu må vi se hvor slemt det går, der er heldigvis en anden hal, hvor vi kan spille badminton.

I tråd med de forgangne år har jeg min familie med, ligesom det er de samme kompetente medhjælpere og ikke mindst den kære sygeplejerske, Susanne fra Skejby Sygehus, der gør det sikkert for os alle, at gi´ den fuld gas den næste uges tid.

Klokken 14 begynder de første unger lige så stille at lande. Heriblandt Ida med ITP, der var med en halv uge sidste år. I år har hun lyst til at blive her hele ugen, lover hun. Just og Igor er også lige ankommet. De er med for første gang, men som altid er jeg sikker på, de garvede tager vel i mod. Desværre er Just noget hæmmet, da han har en blødning i foden pt. er ramt af inhibitor – dvs. den står på kørestolsræs, altså bare uden alt for meget ræs.

Planen var så, at der var fællestransport for resten af gruppen fra Aarhus Musikhus. Desværre havde buschaufføren glemt aftalen, så han måtte finde en lokal til at hente dem. Der kom endelig en bus, men efter 10 km brød bussen sammen, og så stod de to voksne og tolv unger igen på gaden med fuld oppakning.

Langt om længe trillede de ind på skolen, og trods nogle af københavnerne har været af sted siden kl. 8 i morges, var der gensynssmil at spore på læberne.

Hurtigt bliver værelserne fundet, og medbragt bagage, liggeunderlag og sovepose bliver smidt på gulvet, for igen at rende ud og hilse på gamle kammerater. Der går jo for det meste et år imellem de ses. Dog ved jeg, at nogle af dem også ses privat, og det er jo netop det, der er fantastisk ved lejren; at man kan opbygge livslange venskaber med andre blødere, der jo er ”i samme båd”.

Her til aften er der EM-finale i fodbold. Vi havde håbet på dansk deltagelse som for 20 år siden, men sådan skulle det ikke gå, så vi må nøjes med Spanien og Italien. Vi har alle givet et kvalificeret bud på resultatet, ciffer, målscore og andre detaljer, så den rette kan udnævnes som fodboldekspert.

Bølgerne går højt under kampen, og ikke mindst da en vis Fernando Torrés scorer. Han er vist et hit blandt pigerne. Pudsigt nok kan jeg se visse træk mellem ham og mig…

Efter en sikker sejr til Spanien viser det sig, at pigerne er tættest på at kunne forudse, hvordan kampen ville forløbe (rent held mener drengene).

Hold 3 har i nat fået lov til at sove i badminton/teater-hallen med påskud om, at de skulle se en film og rystes sammen. Men vi voksne har en hel anden bagtanke, der går ud på at få dem til at tro, at der er nogen, som render rundt på skolen om natten og skyder med softgun og laver ballade. Det hele er bare et set-up for en slags natløb, hvor de forhåbentlig til sidst vil blive tvivl, om det er rigtigt eller ej.
 
Mandag d. 2. juli
I forlængelse af det netop afsluttede EM afholder vi på fredag Bløder EM, og til det skal man selvfølgelig bruge nogle hold og ikke mindst holdtrøjer. Så det er de fire hold gået i gang med at dekorere her til formiddag. Standarden på bluserne er som altid fantastisk høj - der bliver virkelig kræset for detaljerne, så de sidder lige i øjet til på fredag.
 
Bluserne bliver hængt til tørre i det gode vejr, mens resten af eftermiddagen for hold 1 og 2 går med spil ude i varmen, mens andre nyder at være indenfor og svede til et slag uno, bordfodbold eller badminton.
 
Hold 3 går lidt afsides med Susanne, som afholder bløderskole for dem. Der kan jo være en masse spørgsmål, der presser på, når man er teenager og bløder samtidig, såsom: Er det noget, man fortæller sin kæreste? Der kan det bare være nemmere at snakke med nogen som er i samme situation.

På skolen findes to store trampoliner, dog må de kun benyttes under kyndig tilsyn af trænere, som skolens forstander og datter tilfældigvis er. Med ét sprang ungerne omkring ørene på én, den ene højere end den anden, og efter god vejledning fra forstanderen kunne de så småt lave en kolbøtte i luften.
 
Det er tydeligt, at forstanderen har spottet Marcus som et talent til sin skole. Han har en god motorik i hele kroppen, siger han, så Marcus kunne godt blive en god trampolinspringer. Meeen måske Marcus lige skulle tage en snak med lægen først, før han stiler efter en professionel karriere.

Igen sen aften har nogen været ude og spille hold 3 et puds for at styrke deres tvivl om, hvem det er, som render rundt på skolen.
 
Tirsdag d. 3. juli
I dag skal vi lege med klodser i Legoland, eller dvs. man kommer der nok mest for de vilde rutsjebaner, og hvis der er tid, kigger man på de trods alt flotte ting, som er samlet af klodser. Men inden vi kommer så langt, skal Susanne lige have et ordentlig hold igennem stikkerummet, så vi er parat til at klare de værste piskesmæld i robot-armene.

Bussen havde heldigvis husket os i dag, så vi kom fint af sted, da de sidste lige havde fået deres faktor. Også den anden faktor mod solen, skulle vi alle have på, da vi er rigtig heldige med vejret.
 
Efter vi har spist vores medbragte madpakke, er gruppen hurtigt spredt ud over hele Legoland. Da vi alle igen mødes, er det tid til en dyst i brandbilerne, som går ud på at komme først til ”ildebranden” i brandbilen, få den slukket og tilbage igen. Der blevet kæmpet en brav kamp fra alle - dog er jeg lidt i tvivl om Sean´s bil havde forstået opgaven, så langt de kom efter de andre. Men det gælder jo også bare om at være med. ;o)

Præcis som det plejer, har der været ro i bussen på vej hjem. Der bliver virkelig fyret noget energi af på sådanne syv timer i Legoland.

Aftenen har været til fri afslapning. Nogle skulle lige skyde det sidste krudt af på badmintonbanen, mens en hel del andre slapper fuldstændig af til en Disneyfilm, Susanne har sat på.
 
Onsdag d. 4. juli
Hver dag er i princippet en stikkeskole-dag, hvor Susanne nøje udvælger, hvem hun skal tage ind i hold af dem, som skal have faktor. Udover Susannes vejledning i at stikke sig selv har det en rigtig god indvirkning, når nogle af de mindre, som ikke stikker sig selv, ser en anden kammerat stikke sig selv. Det er helt sikkert med til at styrke motivationen til at få lyst til at prøve og dermed et skridt mod uafhængigheden, når man kan klare det hele selv. Bl.a. i dag har Lukas og Emil stukket sig selv, så det er rigtig flot. Det var vist ikke helt første gang, men det kræver også et par ganges øvelse, før man kender sine egne blodårer ordentligt.

Til formiddag har jeg igen lavet en aftale med forstanderen om at hoppe på trampoliner. Han har dog en lille bonus med i ærmet: Det er sådan at en af skolens tidligere elever, der i dag er springer på det verdenskendte trampolinhold, der hedder Cirque du Soleil, tilfældigvis er til stede. Han vil meget gerne vise os, hvordan det kan se ud, hvis man træner i rigtig mange timer. Jeg må indrømme, det er utroligt, hvordan den unge mand på 24 år kan styre sin krop oppe i luften og lave gud ved hvor mange saltomortaler, inden han lander. Bagefter skulle alle tricksene afprøves (med måde), og specielt Mark og Mikkel viste god flyverstil på deres helt egen måde.
 
Traditionen tro er onsdag besøgsdag, hvor forældre kan komme og se, at deres små pus har det godt. Igen i år havde Cille og Pernille forberedt nogle gode aktiviteter for både børn og voksne. Der var bl.a. tovtrækning, der til ungernes stores ærgrelse blev vundet af forældrene. Eftermiddagen blevet sluttet af med kaffe, saft og kage, inden ”de gamle” igen kunne vende næsen hjemad.

Desværre var det også slut for denne gang for Just, som havde en blødning i foden, da han kom. Den var desværre ikke blevet bedre, så den havde nok brug for mere ro hjemme på sofaen uden for mange fristelser, mente hans mor, og det har hun nok ret i, selvom det var kedeligt at sige farvel til Just. Men farvel blev der sagt med et KÆMPE fælles kram, og så håber vi at se Just igen til næste år.

Vi måtte også sige farvel til Susanne og hendes to unger - i hvert fald for en lille stund, da hun skal hjem og passe sit arbejde. Hun kommer dog igen på fredag. I mellemtiden bliver vi passet godt på af Lisbeth, der selv er bløder og sygeplejerske ikke mindst. Det er fantastisk, hun kan træde til.

Her til aften har vi rykket lejren ned til skolens fire sheltere, hvor vi vil sove til på fredag. Samtidig vil der foregå en masse udendørsaktiviteter, og den første vi netop har taget hul på, er at koge vand på bålet til varm kakao og piske flødeskum i en frysepose. Derefter vil den mest indbydende kop kakao blive udpeget, og jeg kan allerede nu sige, det bestemt ikke er alle, som er lige appetitlige. ;o)

Resten af aftenen er gået med hygge omkring bålet og snobrødsbagning, mens andre smelter marshmallows til mariekiksene. Lige så stille bliver der ro i lejren. Altså lige bortset fra dem, der snorker. Jeg skulle eftersigende være en af dem, meeen nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører...

 
Torsdag d. 5. juli
Sikken en morgen at vågne op til ude i det fri. Nogen var dog lidt mere i det fri, da de havde valgt at sove på taget af shelterne - uden at trille ned, heldigvis.
 
Dagen står på aktiviteter til den helt store guldmedalje: Først en ”blid” start med Sean som oversergent, når der skal opvarmes og dystes i forskellige discipliner, som de også laver indenfor militæret. Pulsen kom hurtigt op, og sveden begyndte at pible på panden, da øvelserne gik i gang. Det var bl.a. i mavebøjninger, armbøjninger og udholdenhed i at holde et stykke træ oppe i udstrakt arm. Alle gjorde en kæmpe indsats og gav sig fuldt, inden de endelig kunne slappe af i skyggen, inden der var frokost.

Efter frokost var de fortsat inddelt i samme hold, da den nu stod på tre nye øvelser. Ved den ene skal ungerne være meget præcise – de skal bl.a. ramme med en fodbold i en hulahopring for at samle point.
 
Herefter var det videre til hallen, hvor en lang forhindringsbane lavet af alle mulige forskellige størrelser madrasser skal gennemføres hurtigst muligt. Til sidst kunne de modige prøve kræfter med skolens høje klatrevæg. Det var de alle stort set klar til. Det er det jeg siger: De blødere er nogle modige sataner…

Efter en velfortjent pause til alle med saft, frugt og kage stod der endnu en bane klar, som ungerne skulle gennemføre. Her gælder det meget om sammenhold, da nogen på hvert hold ikke kan se, mens andre ikke kan høre eller snakke. Så i fællesskab skal de løse forskellige opgaver. Det kommer der en masse morsomme resultater ud af, og når varmen samtidig er omkring de 30 grader, gør det det ikke nemmere at holde hovedet koldt.

Så til stor glæde for alle lavede vi her sidst på dagen en vandbane ned ad en bakke med nogle presenninger og masser af vand og sæbe på. Så skal jeg ellers lige love for, at der kom gang i badetøjet, og ungerne kastede sig nærmest frygtløse ud over bakken, for at få allermest fart på.

Ligesom i går aftes hygger vi ved shelterne omkring bålet, med snobrød, pølser og marshmallows, mens dagens udfordringer bliver snakket igennem. Ja, hvis nogen har kedet sig i dag, er det i hvert fald deres egen skyld.

Lige så stille er der ro i lejren, men pludselig er der nogen ved vores lejr. Dennis (en af de voksne) følger efter uromagerne, men ender med at blive slået ned. Det hele er dog en del af planen for vores ”natløb”. Hold 3 tror nu 100 % på, at der er nogle, der laver ballade, og det ikke er os, så ”missionen” er indtil videre fuldført. Måske lidt for meget, da nogen har svært ved at falde i søvn igen, men vi forsikrer, at de ikke kommer igen, og forstanderen er underrettet, og han har kontaktet politiet.
 
Fredag d. 6. juli
I formiddags har alle hold øvet på det de skal optræde med i morgen. Det har de også gjort næsten hver aften, når de havde aftensamling på et af værelserne, så de kan være knivskarpe til i morgen.

Efter frokosten er det tid til den store Bløder EM-turnering i fodbold. Alle står klar i deres hjemmelavede holdtrøjer - klar til kamp om æren. Men helt efter bogen skal der først opvarmning til, så vi ikke får nogen unødige skader. De fem kampe kunne gå i gang godt styret af dommeren Henrik, så der ikke blev gået for hårdt til den. Hårdt til den, blev der dog gået, da de to søstre Camilla og Julie skulle op mod hinanden - der blev arbejdet hårdt for at vinde positionen på midtbanen.
 
Til allersidst måtte det hele alligevel afgøres på straffespark, og her løb de ”Europæiske Stikkere” af med sejren, og så med en pigetræner, nemlig Cille ;o) Godt gået til hele holdet!

Denne eftermiddagssaft var helt speciel, dels fordi alle fodboldholdene blev hædret med diplomer og klapsalver, men også fordi Danny har fødselsdag i dag. Masser af sang, hurra´er, og gaver skal han have, og til saftevandet hører selvfølgelig en kæmpe kagemand, venligst lavet af køkkenpersonalet - Heldige asen sådan at have fødselsdag på bløderlejren.

Resten af aftenen er gået stille og roligt, hvor hver især har lavet, hvad de havde lyst til. Dog har de fleste lige rundet slikbutikken hos Tina for at få sukkerdepoterne fyldt op igen. Nogen kommer også bare lige for at tjekke, hvor mange penge de har i banken, så de ved, hvor meget de kan snolde for i morgen.

Her til aften er Susanne kommet tilbage med børnene Maria og Simon samtidig med, at Lisbeth checker ud. Vi siger alle 1000 tak for hjælpen til Lisbeth – det var dejligt, at hun kunne hjælpe et par dage.
 
Lørdag d. 7. juli
Til morgen er der godt gang i stikkerummet. Nogen sidder og øver med Susanne i at stikke sig selv, mens andre nysgerrigt ser til og måske samler mod til at kunne selv næste gang. Da alle har fået deres medicin, samles alle pigerne i rummet, fordi Susanne vil lave en pige-bløderskole. De kan have andre udfordringer end drengene har med deres blødersygdom.

Dagen igennem er der blevet forberedt til aftenens store optræden af de tre grupper. Vi er så heldige, at vi må låne skolens teatergarderobe, og med professionel lys på scenen kan det kun blive en stor aften.

Slikskålene, frugten og kagerne er klar, og nu er det Hold 1 der indtager scenen som Hr. og Fru Bonde. De er kun to, men får hele publikummet med i deres show, da de en efter en kalder et navn op og hvilket dyr, personen skal være. Utroligt svært at beskrive, men det er hylende morsomt at se på, når den ene efter den anden kommer kravlende op på scenen som en høne eller æsel.

Hold 3’s optræden var skuespil på højt plan. De lavede små parodier på alle de voksne og levede sig virkelig ind i rollen. For eksempel skrabede Martin alt sit hår af for at ligne Dennis mest muligt. Det hele er virkelig godt spillet, dog undrer jeg mig stadig over, hvem Mikkel G. skulle være?! Han rendte rundt med et kamera hele tiden og tog billeder…

Til sidst overtager Hold 2 scenen med små sjove sketches godt styret af Danny, der nyder at være i rampelyset. Tydeligt, det noget publikummet morer sig over - ikke mindst fordi de alle spiller rigtig godt. Pludselig bliver der skudt bag ved scenen, og der springer en hætteklædt mand frem. Lidt forvirret kigger Hold 3 til, og ved ikke helt, om det er en del af forestillingen eller… ... Inden det går op for dem, at de i virkeligheden bare er taget godt og grundigt ved rø… hele ugen igennem.
 
Da latteren har lagt sig, går Hold 2 igen på scenen for at synge årets fodboldsang med Marcus i forgrunden, og jeg kan kun sige at, Nik & Jay godt kan gå hjem og lægge sig.

Desværre er det i år tid til at tage afsked med Nicki, da han er 17 år. I den forbindelse har jeg lavet en lille billede kavalkade, der vises på storskærm, for de sidste mange år Nicki har været med. Sjovt og dejligt at se, hvordan en lille, irriterende dreng bliver en stor, moden ung mand. ;o) Vi kommer til at savne dig!

Resten af aftenen er gået med at se billeder fra ugens løb, og bagefter gik der sjov i at se videoklip fra tidligere år, og Hold 3 sluttede af med en film, men det var vist ikke alle, som kunne holde sig vågne.
 
Søndag d. 8. juli
Sidste dag er kommet, og som sædvanlig før man forventer det. Ugen flyver bare af sted med de unger. Dem, som ikke har fået pakket, får ordnet det sidste, og skolen bliver også lige gået efter for diverse ketsjere og slikpapir. Samtidig slår det mig, at vi egentlig ikke har savnet den store hal at være i. Jeg ved slet ikke, hvornår vi skulle have haft tid, meeen det kan vi vist takke vejret for.

Som da vi mødtes for otte dage siden, stillede vi os i en rundkreds for at sige ordentlig farvel til alle med kram, knus og forhåbentlig på gensyn til næste år. Heldigvis har bussen ikke glemt os denne gang, så kl. 10 triller den ind på parkeringspladsen samtidig med at de forældre, som selv henter, også så små begynder at lande.

I løbet af kort tid er alle kørt fra skolen, og stilheden er begyndt at indfinde sig. Så der er vist kun tilbage at finde Sjælland igen, og sige 1000 tak for denne gang.
 
Håber I har nydt lejren, og så glæder jeg mig til at se jer et sted på Sjælland til næste år. Vi ses…

 
Se billeder fra sommerlejren 2012 på facebook-siden Bløderlejr.