For 15'ende gang skal jeg stå i spidsen for årets Bløderlejr, men det er første gang, jeg skal afsted uden nogen af mine egne unger eller min 'bedre halvdel'. Meeen helt alene er jeg selvfølgelig ikke. Først og fremmest kommer der med garanti 16 aktive og glade blødere mellem 7 og 17 år, og til at holde dem lidt i ørerne, har jeg 5 energiske medhjælpere med, hvoraf nogle af dem har været med i flere år. Én af dem er Martin, som selv er bløder, og som også har været med på lejren som barn. Ingen Bløderlejr uden en sygeplejerske, og for 11' gang har vi fornøjelsen af Susannes bløderekspertise. 

Fotos og tekst af Tem Folmand

Lørdag den 2. juli 2016

Skanderup Efterskole, som ligger lidt udenfor Kolding, danner de næste 8 dage rammerne for Bløderlejren. Super hyggeligt opholdsrum med masser af brætspil, PlayStation og et poolbord, i næste lokale bordfodbold og bordtennis, og i idrætshallen skal der selvfølgelig skal spilles fodbold, basket og badminton. Værelsesfordelingen er på plads med skilte på dørene, og stikkerummet er klar til ugens sejre; Så mangler vi bare ungerne.

I løbet af ganske kort tid kommer sjællænderne ind med toget, nogle af jyderne kører med Kristian (medhjælper), mens resten kører selv. Hvor er det skønt at se dem alle sammen igen. Man bliver lige overrasket hvert år over hvor at se, hvor meget de er vokset siden sidst. Ligeså dejligt er det at se de fire nye ansigter; Danny, Adam, Mikkel og Kristoffer. Vi glæder os til at give dem en rigtig fed oplevelse. Efter alle har fundet deres værelser, afleveret medicin til Susanne og sat deres lommepenge i banken (mig), byder vi velkommen til alle, spiser lidt mad, og sender forældrene hjem ovenpå en kop kaffe. Nu går lejren for alvor i gang.

2016 er OL år, og det er vi selvfølgelig inspireret af, så ugen igennem skal tre hold kæmpe i de Olympiske Kanyle Lege (OKL), hvor vinderen får den nye vandrepokal, som Martin meget flot har lavet - og ja, det er selvfølgelig en kanyle. De tre hold skal traditionen tro selv finde på et holdnavn og kreere deres T-shirt. Inden længe er der maling ud over det hele, men resultatet er blevet rigtigt flot. Nu er ”Blodhajerne”, ”De 8 kogte kanyler” og ”Rainbow Power” klar til at ta' kampen op mod hinanden.

Efter en lang rejsedag tager vi en rolig aften, hvor nogle spiller skak med de store brikker udendørs (mest Igor), mens vikingerne Danny W., Villads og Nicolai fristes af at hoppe i skolens ikke særlig indbydende sø - men de er et par seje drenge, så ned i vandet med dem. Ligeså rart var det nok for dem at komme tilbage, hvor der er tændt bål til snobrød. Der gik ikke længe, inden vi alle lå og snorkede i vores seng.

Søndag den 3. juli

Kl. 8.30 er der morgenmad (det er jo ferie), og vi finder ret hurtigt ud af, at vi er i gode hænder på madfronten. Køkkendamen Tina og 'assistenten' Lene laver dejlig mad, så det kan kun gå godt resten ugen. 

Efter en tur forbi Susannes stikkerum skydes ”OKL” i gang med første disciplin. Alle tre hold spiller fodbold på samme tid med tre fodbolde. Heldigvis bliver der spillet med skumgummibolde, for det er ikke lige let at holde styr på, hvilken retning bolden kommer fra. Nicolai havde bestemt styr på bolden, og han scorede vist 9 mål alene, så ”De kogte kanyler” vandt ret suverænt. Efterfølgende blev der kæmpet i basket med flere bolde på en gang, og så skulle der findes vej, igennem en usynlig labyrent på det store skatbræt. Jeg ved ikke helt, hvordan Danny S. gør det, men han strøg lige igennem uden at ramme ”bomberne”.

Et af højdepunkterne på lejren er at have sine helt egne penge med. Gruppe 1 og 2 skal sætte deres penge ind, mens gruppe 3 selv bestemmer. Men nogle fra gruppe 3 sætter alligevel lidt i banken. Jeg tror, de synes, det stadigvæk er meget hyggeligt at komme og hæve, og så skal de jo heller ikke rende rundt med så mange penge. Normalt har vi vores egen slikbod med, men skolen har allerede en, og Lene har lovet at stå for den resten af ugen, så hun er ret hurtigt blevet lejrens mest populære voksne.

Efter kroppen har fået et ordentlig skud sukker, var de tre hold igen klar til at dyste til sidste bloddråbe i de næste ”OKL” discipliner. Først stod den på gummistøvlekast, dernæst skulle der flyttes popcorn med et sugerør. Ret underholdende at se, hvordan de sugede sig helt blå i hovedet. Men energien og holdopbakningen manglede bestemt ikke.

På vores rundtur på skolen i går fandt vi et musikrum, som vi gerne må låne. Hurtigt stod det klart, at nogle af ungerne bestemt har talent, f.eks. kan Alfred godt gå hen og blive den nye Jimi Hendrix (legendarisk guitarist), mens vi måske ser Jacob som vinder af Voice Junior til næste år. Han sang Justin Bæver væsentlig flottere end bæveren selv.   

Efter en lang og hektisk dag, er det vigtigt også at få pulsen ned igen, så Susanne foreslår, at vi et par gange i løbet af ugen slutter dagen af med børneyoga. Det blev så til Blød(er)yoga. Det er meget oppe i tiden, og kan virke liiidt "højtflyvende”, men jeg må sige, at stort set alle ungerne tog det til sig, og levede sig ind i Susannes dyrefortælling, mens vi fik kroppen ud i alle mulige underlige stillinger. Efter en dejlig time, var vi alle så afslappede i kroppen, at havde vi fortsat 10 minutter mere, havde vi skidt i bukserne (smiley). 

Her til aften er stemningen helt stille og rolig, måske yogaen lige har fået det hele et gear ned. Nogen spiller skak, andre spiller kort, mens der bliver nydt det saft og frugt, der er stillet frem. Efterhånden er alle tre grupper lagt i seng, og vi sidder og planlægger dagens udflugt i morgen.

Mandag den 4. juli 

Vi er så heldige, at Kristian, der er med som børnepasser, også er tilknyttet Beredskabsstyrelsen i Herning, ovenikøbet med et par stjerner på skjorter, så han har sørget for, at turen i dag går til Herning. Beredskabsstyrelsens området er jo kæmpe stort, og dagligdagen er i fuld gang, så allerførst bliver vi orienteret af Kristian om diverse sikkerhedsprocedurer, hvis alarmen nu skulle lyde. Det gjorde kun interessen endnu større hos ungerne. I det hele taget er det jo en fantastisk ”legeplads” for børn og voksne; Først kunne der siddes på en fed ATV, inden Kristian gennemgik et udrykningskøretøj så stort som et hus. Det er ikke småting, de gemmer i sådan én. Hvis der er noget, som kan få ungernes opmærksomhed, så er det ild, så nu skulle der slukkes store flammer, først med en pulverslukker, så med vand og til sidst med et brandtæppe. Alt sammen selvfølgelig under kyndig vejledning af Kristian. Udover at vi alle synes det var mega fedt at prøve, brugte Kristian også øvelserne til, at lære os noget om ild, og ikke mindst, hvordan det slukkes bedst muligt, det er en total win-win…

Turen gik videre rundt på området, hvor der blev kravlet op i tårne, prøvede at smadre nogle skrottet biler, altså vi kender alle det at ”sparke dæk”, nu måtte der sparkes til HELE bilen og smadre ruder, uden ejeren kom efter os. Det er ikk´ til at forklare, men der er bare noget med drenge og smadre ting…

Til sidst ender vi oppe ved den store brandbil igen, hvor vi til manges glæde, får en tur på hele området, og selvfølgelig blev sirenen tændt et kort øjeblik.

Med tak til Beredskabsstyrelsen og ikke mindst Kristian, kører vi videre i bussen, til en anden stor legeplads i Herning, nemlig Baboon City. Der er alt gratis når vi først er inde, det er lige fra spillemaskiner, trampoliner, hoppeborge, minigolf, rodeotyr og rutsjebaner, så efter der var spist madpakke, var alle ungerne hurtigt spredt over den store indendørs legepark. 4 timer senere, var det ganske nemt, at få samling på flokken igen, jeg bad blot personalet om, at kalde over højtalerne, ”alle Bløderne til indgangen” J, og kort tid senere, sad vi alle i bussen, godt trætte mod skolen. Danny W. på 7 år, var flot blevet en fodbold rigere, han gjorde det umulige, og vandt en bold, i en af maskinerne, så han var rigtig stolt og glad.

Efter endnu en dejlig aftenmad, er der sjovt nok meget roligt her til aften, alle har brugt deres batterier op, så der bliver nok ikke meget ballade, med at få dem i seng.

Tirsdag den 5. juli

Det er efterhånden blevet en lærerig tradition, at nye medhjælpere skal stikke sig selv, det skal siges, at der er (næsten) ingen tvang, de gør det, fordi gerne, vil prøve at sætte sig ind i ungernes sted. Kristian er efterhånden garvet, og lægger gerne hånd til, så vores to nye friske piger Stine og Pernille, kan øve sig først. Inden længe sidder de alle og stikker på kryds og tværs, samt sig selv, det er virkelig engagement på højt plan. I det hele taget har der været godt gang i stikkerummet til her til morgen, jeg nyder at se, selvfølgelig hvordan Susanne arbejder intens med den enkelte i stikkeprocessen, men også hvordan, gode råd bliver givet, fra den ældre bløder til den yngre bløder, på den anden side af bordet. Selv dem som ikke skal have medicin på dagen, sidder på værelset, og bare er med i snakken. Der er en helt bestemt stemning i stikkerummet, jeg vil nærmest gå så langt og sige, der simpelthen sker noget magisk hos alle i det rum.

Godt dopet var det igen tid til næste disciplin i OKL, Flodheste Games, det går ud på, at én person ligger på maven på en ”hund”, med en kurv i hænderne, og så to som skubber. Man skal så fange så mange af de 400 bolde før de to andre hold, måske lidt svært at forestille sig, men det er hylende morsomt at se på. Bagefter skulle der spilles ”fodbold” med én sko, som vel at mærke, sad på hånden, og kun den måtte bruges, det var heller ikk´ kedeligt, og alle gik op i det med liv og sjæl.

Inden frokost skulle Carl som fyldte 9 år i sidste uge, lige have en gang faktor, der kan man tale om magisk, det var bare dagen, hvor han var klar. For første gang blandede han sin medicin helt selv, stik sig helt selv og ramte i første hug, BUM! Hvor er det bare godt gået, første skridt mod uafhængigheden af at andre skal stikke sig, det er så vigtig. Det kan godt være, jeg er ved at blive en gammel sentimental tosse, men man bliver sku´ helt rørt over, at se hvor stolt Carl er. Første opkald var selvfølgelig til mor, der lød ligeså stolt.

Her til eftermiddag har der været en lidt mat/træt stemning, dels efter aktiviteterne i formiddags, men sikkert også over den lange dag i går. Så nogen tog en stille tur til Kolding storcenter, mens andre slappede fuldstændig af til filmen Zootropolis. Resten af aftenen er brugt på badminton og basket, men også poolbordet bliver brugt flittigt. Igen tabte Pernille og måtte have blåt kridt på næsen…

Onsdag den 6. juli

”I dag er det Danny's fødselsdag hurra hurra huurraaa”. Når man bliver 15 år på Bløderlejren, skal man selvfølgelig have sang og gaver. 

Kristoffer på 14 år, er med på lejren for første gang, han har ikke været med før, dels fordi man først fandt ud af, at han er Bløder for få år siden, og dels har han boet meget af sit liv i Thailand. Men nu skal han på efterskole her i landet, så det vil være en kæmpe hjælp, hvis han kunne lære at stikke sig selv. Susanne og jeg har gået og prikket til ham de sidste par dage, og i dag var dagen hvor han sprang ud i det. Trods megen nervøsitet og rysten på hånden, overvandt han angsten, og stak sig selv, desværre ramte han ikke, men det mega seje er, at han forsøgte igen med det samme, og selvfølgelig ramte han nu. Super godt gået Kristoffer, jeg ved, hvor meget du skulle overvinde…

Efter en lille OKL dyst på spørgsmål, er det igen tid til, at vi lukker forældre/familie ind på vores lejr. Efter forældrene har været på rundtur og spillet badminton, synes vi da, at de også skulle prøve vores sjove ”flodheste Game”, som altid er forældre med på den værste, så hurtigt blev der lavet 3 hold, og inden længe lå de voksne på maven på et rullebræt, og fangede bolde med en kurv. Det var bestemt ikke mindre sjovt at se på i dag, og jeg vil egentlig sige, at de voksne gik mere op i det end ungerne, og dermed blev der også gået hårdere til den, så meget, at jeg lige måtte agere dommer et par gange. Efter de hårde kampe var det velfortjent med en kop kaffe og kage. Som altid har det været en rigtig hyggelig eftermiddag sammen forældrene, men som jeg plejer at sige; det er nu også dejligt, når de skrubber af igen. Vi havde også besøg af Laust på 6 år, spirende kandidat til Bløderlejr, og han ville da egentlig heller ikke hjem igen, så mon ikk' vi får ham at se til næste år.

Torsdag den 7. juli

I dag går turen til Givskud Zoo, men inden da skulle en del lige forbi stikkerummet, og specielt Jacob på 9 år sad bare klar til dagens skud. Måske inspireret af hans gode ven Carl, var det i dag, han skulle stikke sig selv for første gang. Ved bordet sad også Carl, som i øvrigt lige stak sig selv for anden gang, Allan på 17 år tog også sin medicin, og kom med gode erfarne råd til Jacob. Fast besluttet tog Jacob sommerfuglen i mellem fingrene, Susanne kom lige med den sidste vejledning, og bum, så havde Jacob stukket sig for første gang, som han aldrig havde lavet andet, skide godt gået knægt!! Ligesom de to andre, blev Jacob selvfølgelig hyllet med klapsalver, da vi kom ud i bussen, for nu gik turen til Givskud.

Vores meget snaksalige og underholdende buschauffør, synes da, at vi skulle have noget ud af busturen, så i stedet for motorvejen, tog han de små veje med alle bakkerne, med det resultat, at flere af ungerne blev køresyge og måtte ud og kaste op. Nå, men tanken var god, og vi kom frem til Givskud Zoo. Det med at gå klarede Mikkel rigtig flot, et sted var der et vandløb, som nogen af drengene legede ved, og pludselig lå Mikkel halvt nede i det, og bukserne lignede, at han ikke havde nået på toilettet.

Vejret har ikke været for fantastisk i løbet af ugen, men lige i dag, er det faktisk fint, så vi kunne gå rundt, uden det regnede konstant. Vi fik selvfølgelig set løver, gorillaer, flodheste, giraffer, næsehorn og elefanter, men det sjoveste var næsten deres Jurassic Park, hvor der var lavet vildt mange Dinosaurer i 1:1 størrelse, nogle af dem var mekaniske, og virkede meget livagtige.

Efter en lang dag i den friske vind, er der kun en ting som dur, det er at se en go' film på storskærm, så hurtigt blev der spist, hen og hævet penge i banken, så i kø til slikboden, og derefter startede filmen for de mindste. Senere skulle gruppe 3 se film, og alt imens kunne vi gå og forberede årets natløb, som skulle foregå i nat. Planen er, at hive dem op af sengen kl. 2.00 sende dem afsted én og én, gennem en sovebarak der er ved at blive renoveret, og selvfølgelig med masser af gys og chok undervejs, for enden af gangen, bliver de strippet og får bind for øjnene, smidt ind i bil, kørt rundt med højt musik, så de ikk´ aner hvor de er. Fremme ved en lille skov, med nogle gamle huse, får de bindet af men bliver strippet ammen, og skal følge en snor der danner en rute gennem skoven. Der bliver de selvfølgelig forskrækket af nogle meget freaky klovne, damen med leen, spøgelser i hvide dragter og skrigende tosser med masker og paryk. Det hele gik helt perfekt og lige efter bogen, de fik bestemt deres forskrækkelser, og der var masser af skrig i nattens mørke, men alligevel, når vi sidder lunt og godt tilbage på skolen, var der ikke rigtig nogen som blev forskrækket… Helt sikkert…

Fredag den 8. juli

Noget har ikke ændret sig de sidste knap 40 år, og det er lysten til og læringen ved at stikke hinanden. Ugen igennem har de udvekslet erfaringer, mens de har stukket hinanden. I dag lagde Camilla arm til, da hun skulle ha' medicin, og Alfred fik lov til at føre nålen. Det er simpelthen en fornøjelse at se hvor stor en glæde, de har af hinanden her på lejren.

Vores ”madmor” Tina ville have grillet sammen med os, men så ustabilt som vejret har været, var det ikke nemt at planlægge. Så hun ”grillede” og lavede det hele klar i køkkenet, til at vi skulle på skovtur inde i hallen. Men som klokken nærmede sig 12, viste vejrguderne sig, fra deres flotteste side, så i løbet af ingen tid, var tæpperne i stedet lagt ud på græsset, og inden længe spiste vi spareribs, pølser, kyllingespyd og meget mere i dejlig solskinsvejr. Vi nåede også kun lige at blive færdige, så væltede det ned igen…

Det er ved at være sidste udkald, for at samle point til De Olympiske Kanyle Lege, og et hurtigt blik på pointtavlen siger, at alle 3 hold næsten står lige. Efter et par virkelig intense kampe i bl.a. klassiske dyster som, snørebånd spisning, puste balloner op, bukke sig efter flødeboller, puste vingummi ud af næsenvar det alligevel Blodhajerne som løb af med sejren, og dermed vinderen af den nye flotte vandrepokal ”Kanylen”, som Martin imponerende nok har lavet. og selvfølgelig en hel almindelig fodboldkamp, bliver det spændende i aften, når vinderen bliver afsløret.

Som tidligere nævnt, har grupperne ugen igennem øvet til den store finale i aften, og her til eftermiddag skulle de sidste replikker og udklædninger lige på plads, så de er helt klar til senere.

Den sidste aften på lejren er altid noget specielt og hyggelig, fordi vi ligesom får slået knude, på mange af de ting vi har lavet i løbet af ugen. Først og fremmest skal vinderne af årets OKL kåres, og det blevet meget flot ”Blodhajerne”, som det første hold, får overrakt den nye vandrepokal ”Kanylen”.

Som altid er underholdningen af grupperne helt i top, gruppe 1 opførte et eventyrstykke, med skræmmende masker, pistoler og en masse frække ord, men sjovt var det og ikke mindst for dem selv. Gruppe 2 som kun var Nicolai, da Villads i torsdag ”hellere” ville til Frankrig med familien, her legede vi voksne så med, og lavede et skuespil, hvor vi hver især imiterede en af børnene, som de så skulle gætte, det faldt vist i meget god jord hos publikum, og Nicolai var selvfølgelig den voksne her. Gruppe 3 gennemførte simpelthen Jeopardy, hvor de hver i sær, skulle lave forskellige udfordringer, så som at drikke 1,5 ltr. vand på 1 minut, publikum skal så gætte, om han klare det eller ej. Det kom der nogle ret morsomme episoder ud af.

Næsten hvert år skal vi sige farvel én, som er blevet 17 år, fordi så er det sidste år man må være med, og i år er turen desværre kommet til Allan. Jeg har selvfølgelig også lavet en lille billede kavalkade af Allan gennem de sidste 10 år han har været med, specielt de små, kan ikke forstå at den store knægt, har været en lille purk.

Bagefter så vi endnu flere billeder, jeg havde sammensat de 150 bedste, krydret med lidt video fra ugens løb, det er sjovt at høre ungerne, når vi ser billeder, ”Nå ja, det lavede vi også”, dagene flyver bare afsted, så man allerede har glemt, hvad vi lavede i mandags.

Lørdag den 9. juli

Dagen hvor vi desværre skal til at sige farvel, det er lidt trist, når jeg til morgenmaden giver dagens information, som jeg i øvrigt gør til næsten alle måltider, men de plejer at være af lidt sjovere karakterer, end at, nu skal vi hjem, og der skal rydes op.

Så det går meget af formiddagen med, selvfølgelig skal de sidste penge også hæves, og de bliver fluks brugt i slikboden. Susanne får givet de sidste medicin, og mens hun pakker stikkerummet ned, kan hun gøre status, nul personer kommet alvorligt til skade, og vi har heller ikke været på skadestuen, som vi nogen gange har måtte være. Men til gengæld har der været masser af succeser med flere som enten har stukket sig selv for første gang, eller blandet sin medicin for første, alt sammen er rigtig flot gået.

Stille begynder de første forældre at ankomme, mens vi alle stiller os i en rundkreds, så vi kan få krammet alle, og få sagt ordentlig farvel til hver og én, med et håndslag på, at vi ses til næste år.

Efterhånden er de sidste forældre kørt hjemad igen, vi får smidt Københavnerne på toget, mens Jens og Kristian tager de sidste par unger med til Aarhus station.

Så´en blev der pludselig helt stille på den store skole igen, men sikke en skøn uge det har været, ikke mindst fordi i dejlige unger passer på, og støtter hinanden, det er med til, at gøre Bløderlejren til noget helt specielt. Men det var aldrig gået, uden mine 5 fantastiske og utrættelige medhjælpere. Tak til jer alle, og ikke mindst tak til Susanne, for igen i år, at have hjulpet på den aller bedste måde.

Glæder mig til at se jer alle i uge 27, 2017.

Kh. Tem

Se mange flere billeder fra Bløderlejren her »