Årets kvindetur gik i år til Randers - nærmere bestemt Motel X. Der var 14 skønne kvinder med, og der var i år også invitation til vores skandinaviske søstre, som var repræsenteret med to fra Norge og en fra Sverige. Der var også en deltager, som kommer fra Makedonien og er i bestyrelsen for deres bløderforening. 

Speeddating og von Willebrand-oplæg
Lørdagens program startede med en præsentationsrunde efterfulgt af speeddating kvinderne imellem. Der blev stillet en række spørgsmål, som vi skulle snakke om. Det var en rigtig god måde at få sporet deltagerne ind på hinanden fra starten, og det gav mange interessante snakke turen igennem.

Efter speeddating var det tid til det første oplæg. Det stod Julie Brogaard Larsen for. Julie er medicinstuderende og har taget 1 års orlov (forskningsårsstuderende) for at lave et projekt på Center for Hæmofili og Trombose ved Århus Universitetshospital.

Det som projektet vil undersøge er, hvordan p-piller påvirker von Willebrand-faktor i blodet. Julie mener, at det sandsynligvis kan være et problem for diagnosticeringen af von Willebrand, hvis kvinderne er på p-piller, fordi von Willebrand-faktoren bliver kunstigt forhøjet. Det har betydning, fordi p-piller ofte er førstevalg af behandling til kvinder med kraftige menstruationsblødninger.

Forskningsårsstuderende Julie Brogaard Larsen fortæller engageret om sit projekt omkring sammenhængen mellem von Willebrands sygdom og p-piller.

 Se Julie Brogaard Larsens powerpoint-oplæg her »

Kan vi lære af hinanden i Norden?
På grund af afbud i planlægningsgruppen blev der ændret i turens program. Det næste punkt blev derfor ”Internationalt samarbejde”, og oplægget blev ledet af Tina, som med ultrakort varsel skulle overtage. Det overordnede spørgsmål handlede om, hvorvidt vi kan og vil klare os selv i de forskellige lande. Der blev stillet spørgsmål til vores nordiske gæster om deres arbejde (alle deltagerne var med i foreningernes bestyrelser). Der er store forskelle i kontroller/behandling landene i mellem, men det er der også helt ned i blandt de danske deltagere.

I Norge er der en anden struktur i forhold til registrering af blødere/bærere. Når der fx inviteres til arrangementer som kvindetur sendes invitationen ud til alle - ikke som i Danmark hvor det kun er for medlemmer af Bløderforeningen. Der blev snakket om, hvorvidt det kan gøre en forskel i Danmark til udbredelse af viden om fx von Willebrand og større netværk.

Tina Boelt Sørensen er klar til at lede oplægget omkring internationalt samarbejde

De makedonske forhold
Vores deltager fra Makedonien (bor nu i Danmark) fortalte om strukturen i arbejdet med blødere der. Det var en beskrivelse af helt andre tilstande. Godt nok er der gratis behandling inkl. fysioterapi (makedonere betaler ellers 20 pct. af deres sundheds-/sygdomsbehandlinger), gratis kontroller og medicin, men det er svært at få bløderne til at passe deres kontroller. De i danske øjne " flotte forhold" skyldes faktisk, at der ikke er adgang til nok faktorbehandling. Der er ingen profylakse. Der behandles stadig kun med blodbaserede præparater, og mange af bløderne er smittede med hepatitis. I Makedonien er det stadig et stigma at være bløder, og der er stadig en stor skam forbundet med det, hvorfor kvinder ikke fortæller, hvis de er bærere.

Der blev luftet ideen om et internationalt samarbejde. Der kom ikke så mange konkrete forslag og svar på bordet under diskussionen. Der blev snakket om, hvordan et sådan samarbejde skulle foregå.

Årets deltagere i Kvindeturen var både fra Danmark, Sverige og Norge samt Makedonien.

Internationalt samarbejde om kvindeområdet?
Der var også spørgsmål til, hvad vi som søsterlande kan bruge hinanden til. Vi vil gerne have at bestyrelserne i de skandinaviske lande får fokus på, hvad der kan arbejdes med indenfor kvindeområdet i foreningens regi.

Der var et ønske om at få gang i erfaringsudveksling og måske netværksskabelse. Det var klart positivt at have besøg af vores gæster fra Norge og Sverige.
 
Efter en hyggelig eftermiddag var det tid til aftensmad. Snakken gik livligt over bordet, mens maden blev fortæret. Det var som altid hyggeligt at mødes med ligesindede - der var plads til både alvor og sjov, der blev snakket til sent.
 
Mødet med ”Kongen”
Søndag efter morgenmaden var det tid til en tur til Rockens Højborg i Randers. Vi skulle til Graceland – et eventhus inspireret af Elvis Presleys hus i Memphis. Der blev taget billeder med "Kongen", og vi fik set udstillingen samt en dokumentar om Elvis.

Kvinderne samlet foran Graceland Randers

Tak til arrangørerne
Turen blev afsluttet med evaluering af dette års kvindetur. Der skal lyde en stor tak til Tina, som havde været primus motor i afviklingen af weekend/planlægningen - hun klarede jobbet til UG trods forskellige udfordringer i forhold til programmet og dets afvikling.

Det var min første kvindetur – men absolut ikke den sidste. Det er et vigtigt forum for os kvinder, der på forskellig vis har blødersygdommen tæt på.
 
Referat: Elsebeth Sønderskov
Billeder: Lisbeth Skjødt Ipsen