Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Foredrag med forfatter Gitte Gram – UDSKUDT

Foredraget med Gitte Gram d. 1. december i Taastrup er desværre aflyst. De tilmeldte får direkte besked. Arrangementet udskydes til lørdag d. 1. marts 2025.


Tid: UDSKUDT til lørdag d. 1. marts 2025, kl. 13-15

Sted: Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, Blekinge Boulevard 2

Tilmeldingsfrist: mandag d. 20. februar

Pris: 50 kr. pr. person

Tilmeld dig her >

De menneskelige konsekvenser af Blødersagen
Gitte Navne Gram Rasmussen gæster os d. 1. marts og fortæller om sin og hendes tidligere mands fælles historie.

Gitte mistede i 1993 sin mand Palle til AIDS. Palle er en af de 91 blødere, der i 80’erne blev smittet med HIV gennem sin blødermedicin. Han blev kun 35 år gammel. Efter Palles død, stod Gitte tilbage som enke med to børn i en alder af 31 år.

”Til døden (blodet) os skiller”
Gitte udgav for nylig selvbiografien ”Til døden (blodet) os skiller”. Bogen handler om tiden inden og efter, at Palle blev smittet med hiv gennem sin livsvigtige blødermedicin. Gitte sætter ord på, hvordan hun og Palle, og senere to børn, håndterede en hverdag med sygdom og angst, og hvordan det påvirkede deres liv – også i årene efter Palles død.

Bogen er skrevet til minde om Palle og som en påmindelse om Blødersagen, der aldrig må glemmes. Den beskriver en svær periode af Gittes liv, og det er hendes håb, at bogen vil kunne læses af folk i krise, som har brug for at læse om, hvordan andre har klaret sig igennem deres krise: 

“Min kærlighed til Palle var stor, og jeg var aldrig i tvivl om hans kærlighed til mig. Jeg følte, at jeg ville gøre alt for ham. Måske var det kærligheden, der drev os fremad, så vi kunne klare det, vi gjorde. Men måske er det også sådan, at når vi mennesker står i store livskriser, evner vi at tilføre os selv ekstra kræfter for at overkomme dem” skriver Gitte i bogen.

Læs mere om ”Til døden (blodet) os skiller” her >


Foto: Til døden (blodet) os skiller


Foto: Forfatter Gitte Navne Gram Rasmussen

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

Læs mere om Gittes historie: 

Gitte mistede sin mand til HIV

6. maj 2024

”Til døden (blodet) os skiller” er en ny selvbiografi skrevet af Gitte Navne Gram Rasmussen. Gitte mistede i 1993 sin mand Palle. Han døde af AIDS, efter at være blevet smittet med HIV i 1985 gennem sin livsvigtige blødermedicin. Gitte var 31 år, da hun blev enke med to børn på 3 og 7 år. Læs Gittes fortælling om et liv fyldt med kærlighed, krise og sorg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vil du gerne modtage seneste nyt om blødersygdom og foreningens aktiviteter, så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev.