Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Kvindemøde 2024

D. 21. september inviterer Bløderforeningen til en hyggelig og faglig dag i Odense for kvinder. Kvindemødet er for bærere og kvindelige blødere med hæmofili, von Willebrands sygdom, ITP og de helt sjældne blødersygdomme.


Dato: lørdag d. 21 september 2024

Sted: Odense

En weekend med ligesindede
I år afholdes kvindemødet som et endags-arrangement. Her kan du tilbringe en dag sammen med andre kvinder i samme situation som dig. Kvinder der kender til, hvad det vil sige at have en hverdag med en blødersygdom. Her er der både plads til snak og sociale indslag, men også til faglige input. 

Program følger.

 

Lidt om det praktiske

Hvem kan deltage?
Arrangementet er for kvinder i alle aldre med hæmofili/bærere, Immun Trombocytopeni (ITP), von Willebrands sygdom, Glanzmanns Trombasteni, Bernard-Soulier syndrom og andre blødersygdomme.

Dato: lørdag d. 21. september 2024, klokken 11-16.30 

Sted: Odense

Pris: 100 kr.  

Tilmeld dig her >

Tilmeldingsfrist: d. 29. august 2024

 


Foto: fællesbillede fra kvindetur i 2023

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her ›

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.