Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Ungecamp 2024

Er du 18 år eller ældre, og har du en blødersygdom, så er Ungecampen måske noget for dig?


Dato: 10. juli-13. juli 2024

Sted: Holte-Hus Efterskole, Gilleleje

Hvem: Unge med blødersygdom, 18 år og op

Kunne du tænke dig at møde andre unge med en blødersygdom, som kender de udfordringer, du nogle gange møder, fordi du har en blødersygdom, og som dine andre venner ikke kan forstå? Så er ungecampen noget for dig.

Ungecampen er et uformelt fællesskab og frirum for unge med en blødersygdom fra 18 år og op. Hæmofilisygeplejerskerne vil gøre os klogere på vores kroppe og blødersygdom, vi skal vende nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når man er ung og har en blødersygdom, men ikke mindst skal vi hygge os og have det sjovt!

Ungecampen afholdes sideløbende med vores sommerlejr, for de mindre børn og strækker sig over fire dage, hvor vi bl.a. plejer at afholde stikkeskole, natløb og spilaften.

Tilmeldingsfrist er d. 3. juni 2024

Tilmeld dig årets Ungecamp her >

Fotos: Ungecampen 2023 på Strib Efterskole

*Vi gør opmærksom på, at der tages billeder til arrangementet, som kan blive brugt i Bløderforeningens medier. Vi offentliggør kun billeder, der overholder Datatilsynets retningslinjer for deling af billeder på internettet. Vi offentliggør derfor ikke billeder, hvor vi vurderer, at en person på billedet kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Vi er opmærksomme på, at der bør ydes særlig beskyttelse mod børn og unge under 16. Derfor offentliggør vi ikke billeder af børn, der befinder sig i en udsat situation, uden barnets og forælders samtykke – eksempelvis badebilleder eller billeder af stikketræning. Læs mere her ›

Ønsker du ikke, at Bløderforeningen offentliggør billeder af dig/dit barn, beder vi dig gøre os opmærksomme på det. Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et billede af dig/dit barn fjernet, kan du til enhver tid kontakte os og gøre indsigelse. Har du gjort indsigelse, vil vi ikke offentliggøre billeder af dig/dit barn fra dette arrangement. Ønsker du et billede, der allerede er offentliggjort, afpubliceret, vil vi i videst mulig omfang fjerne billede.

BløderNyt

BløderNyt er Danmarks Bløderforenings medlemsblad, der udkommer to gange om året og lander i alle medlemmers postkasser. Læs nye og tidligere udgaver af bladet.