Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Bløderliv under forandring

I 2008-2011 afviklede Danmarks Bløderforening projektet 'Bløderliv under forandring', der havde til formål at støtte den ældre generation af blødere bedst muligt. 


På grund af de gode behandlingsmuligheder, der findes i dag, bliver blødere ældre. Behandlingsmulighederne er ikke mange årtier gamle, så den gruppe af ældre blødere, der lever i dag er den første generation af sin slags.

Det er en positiv udvikling, men da det er en helt ny situation, er der også mange uudforskede områder. Hvilke barrierer opstår fx, når man bliver ældre, har blødersygdom og gerne vil leve et aktivt liv? Og hvilke behov opstår?

Spørgsmål som disse vil Danmarks Bløderforening gerne have svar på som udgangspunkt for at kunne støtte ældre blødere bedst muligt. Derfor har foreningen igangsat projekt "Bløderliv under forandring" for at undersøge området nærmere.

Projektet støttes af midler fra Satspuljen og blev igangsat i 2008.

Projektet indeholder bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, der udsendes i samarbejde med hæmofilicentrene i Skejby og København. Spørgeskemaundersøgelsen uddybes med en kvalitativ undersøgelse, hvor ældre blødere interviewes.

 Læs resultater fra undersøgelsen her (pdf)

Det er meningen, at der på baggrund af disse resultater udarbejdes forskellige forslag til tiltag, der kan styrke den enkelte bløders mestringsstrategi og derved øge mulighederne for et aktivt liv.

Projektet forventes afsluttet i 2011.

 Læs foreningens satspuljeansøgning her (pdf)

Læs også om:

Livskvalitet hos mennesker med blødersygdom

Her kan du læse om forskellige livskvalitetsundersøgelser af mennesker med blødersygdom i Danmark, som Danmarks Bløderforening har været med til at gennemføre. 

Har du brug for
nogen at tale med?

Få støtte og rådgivning fra en kontaktperson eller i en facebookgruppe.