- En medicinsk forskningsmedarbejder opsamler erfaringer med at anvende Kids ITP Tool. Formålet med denne fase er at kortlægge sammenhænge mellem behandlingsmetoder og børnenes livskvalitet. Forskningsprojektet vil kunne udpege, hvilke tiltag der sikrer den bedste livskvalitet for børn med ITP og deres familier.
Projektets første fase løb fra september 2018 til september 2021.
Projektet har været forsinket i forhold til den oprindelige plan, dels fordi det har taget længere tid end forventet at få skemaerne afprøvet og valideret, da den patientgruppe skemaerne har skulle afprøves på er en relativ lille patientgruppe – dels fordi coronapandemiens udfordringer har været den altoverskyggende prioritet hos mange i styregruppen.
Deltagere i projektet
Projektets styregruppe består af:
- Styregruppeformand, Mimi Kjærsgaard, læge, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet
- Sygeplejerske Karen Sønderby Graarup og Sygeplejerske Helene Nordestgård Sandvad, Børn og Unge Klinik 2 ved Aarhus Universitetshospital
- Overlæge, Steen Rosthøj, Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder, Aalborg Universitetshospital
- Ole Herbst Jakobsen, far til søn på 9 år med ITP
- Christina Schmidt, mor til søn på 8 år med ITP
- Karen Binger Holm, sekretariatsleder og Emilie Vraagaard, AC-projektmedarbejder, Danmarks Bløderforening
Baggrund for projektet
ITP er en autoimmun sygdom som medfører, at antallet af blodplader i blodet falder til et så lavt niveau, at der er en lille men reel risiko for livstruende blødninger. Derfor er der særlige udfordringer forbundet med at leve med sygdommen. Hvert år får 40-50 børn mellem 0-15 år ITP. For de fleste børn er sygdommen forbigående, men ca. hvert femte barn får kronisk ITP, dvs. med varighed over 12 måneder.
Selve diagnosticeringsforløbet kan være barskt, og når diagnosen er stillet, må familierne lære at leve med sygdommen, fordi der ikke findes nogen kur. Tidligere forsøgte man at forebygge alvorlige blødninger ved at beskytte barnet fra fysiske aktiviteter og ved hyppig medicinsk behandling over langt tid. Desværre har behandling med medicin en række bivirkninger som fx vægtstigning, psykisk ændring, hovedpine, feber og alment ubehag. Man kan dermed risikere, at medicinen giver større gener end selve sygdommen.
Belastning ved sygdommen
Danmarks Bløderforeningen fik i 2010 foretaget en livskvalitetsundersøgelse blandt ITP-patienter. Undersøgelsen viste, at 85 % af ITP-familierne oplever at være bekymrede for lave blodtal, og at sygdommen påvirker familiens måde at fungere på. Samtaler mellem familier og læger drejer sig ofte mest om det aktuelle blodpladetal og spørgsmål om medicinsk behandling. Blodpladetallet viser dog kun blødningsrisikoen, og skygger ofte for samtale og støtte til at håndtere den følelsesmæssige og sociale belastning, det er for hele familien at leve med ITP.
Læs mere om livskvalitetsundersøgelsen blandt ITP patienter her ›
Derfor så Bløderforeningen/styregruppen et behov for en styrket indsats målrettet hele familien, så både barn, søskende og forældre i højere grad føler sig trygge og i hverdagen selv kan vurdere risici og symptomer.
Dialogværktøjet Kids ITP Tools kan netop hjælpe læger og forældre med bedre at kunne vurdere sygdommens påvirkning på barnets livskvalitet – spørgeskemaerne fokuserer ikke kun på at vurdere den medicinske behandling, men på at måle sygdommens påvirkning på barnet som en helhed.
Finansiering
Projektets første fase er gennemført med støtte fra medicinalvirksomheden Novartis og Jascha Fonden. Danmarks Bløderforening arbejder sammen med Mimi Kjærsgaard, læge hos BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet om at søge finansiering til projektets anden fase.