Behandling af ITP

ITP kan ikke helbredes med medicin, men forskellige medicintyper kan midlertidigt hæve blodpladetallet og derved mindske risiko for blødninger. 

Der er ofte stor usikkerhed forbundet med blodsygdommen ITP.  Det er uvist, hvor længe sygdommen varer, og mange er i tvivl om, hvordan de bør gribe forløbet an, eksempelvis i forhold til behandlingsmuligheder. 

Behandling af ITP er ofte forbundet med forskellige bivirkninger, derfor behandles ITP-patienter uden symptomer ikke. 

Blandt læger findes der også meget forskellig opfattelse af, om man skal medicinere ved lave blodpladetal eller ikke. Nogle læger mener, at der kun skal behandles for blødninger og ikke for lave blodpladetal. Andre vil hellere være på den sikre side og medicinerer, når blodpladetallet kommer under en vis grænse. 

Der findes internationale retningslinjer for valg af 1. og 2. linjebehandlinger, som lægerne støtter sig til, når de skal behandle et menneske med ITP. Det er dog meget forskelligt, hvad der virker på den enkelte, og derfor kan behandlingen være meget individuel fra person til person. 

Førstevalgsbehandling

Førstevalgsbehandling anno 2020 ved ITP er immunhæmmende medicin (glucokortikoider) i kombination med Rituximab.

Den immunhæmmende medicin dæmper immunforsvarets reaktion mod blodpladerne. Det gives oftest som tabletter kaldet Prednisolon eller Dexamethason. Rituximab gives intravenøs og er et antistof rettet mod et overfladeprotein på de celler, som kan producere antistoffer (B-lymfocytter). Behandlingen gives om regel fire gange med en uges mellemrum.

Inden for de seneste år er der kommet nye produkter på markedet – trombopoientin-receptor agonister (TPO’er). Blodplader dannes i knoglemarven. De nye lægemidler binder sig til en receptor i knoglemarvscellerne. Når receptoren på den måde bliver vækket, giver den signal til cellerne om at forøge produktionen af blodplader. Gives eksempelvis som daglig tabletbehandlingen (Revolade /Eltrombopag) eller ugentlig indspøjtning (Nplate). Hos børn er man meget tilbageholdende med brugen af TPO'er, og nogle af dem er ikke godkendt til anvendelse til børn.

Bivirkninger

Der findes mange forskellige behandlingsformer af ITP og de er som oftest forbundet med forskellige bivirkninger. Derfor spiller lægens holdning, erfaring og især patientens sygdomshistorik ind på valg af og ophør af behandling. Det er derfor vigtigt, at du altid fortæller din læge, om de ting du oplever og mærker, når du får behandling for din ITP.
 
Kvinder, som har kronisk ITP, får ofte langvarige og kraftige menstruationer, som kan medføre jernmangel. Blødningerne kan mindskes med eksempelvis p-piller eller Cyklokapron. Cyklokapron er et middel, som hæmmer opløsningen af det fiber, der sammen med blodpladerne skal lukke hullet i det bristede blodkar. 

Fjernelse af milt
 
Hvis man har kronisk ITP – og den medicinske behandling ikke virker – kan fjernelse af milten ved en operation (splenektomi) komme på tale. Milten fjernes, fordi det er i milten, blodpladerne nedbrydes. Man skal dog være opmærksom på, at milten spiller en vigtig rolle i vores immunforsvar, og hvis den fjernes, har man større risiko for at få svære infektioner.
 
Du kan læse tidligere udgivne artikler om ITP-behandling her ›

KORT OM BEHANDLING AF ITP

• ITP kan ikke helbredes med medicin, men behandling kan mindske risiko for blødninger.
• Det er meget forskelligt, hvilken behandling der virker på den enkelte. Behandlingen af ITP varierer derfor fra patient til patient.
• Behandlingsmuligheder vurderes ud fra eksempelvis patientens alder og sygdomshistorik.
• Fordi behandling af ITP ofte er forbundet med forskellige bivirkninger, behandles mange ITP-patienter uden symptomer ikke.

Vejledning for diagnostik og behandling af ITP

I 2018 udarbejde en studiegruppe under Dansk Hæmatologisk Selskab en Vejledning for diagnostik og behandling af primær immuntrombocytopeni (ITP).

Læs vejledningen her ›

---