Ved ITP er det ikke manglen på faktor, som er afgørende. I stedet er det antallet af blodplader (trombocytter), den er gal med. Hvis der mangler blodplader i blodet, får de fleste en øget tendens til spontane blødninger. 3-4 ud af 100.000 voksne rammes årligt.

Af Berit Viuf

Blødningerne er som regel i mund, næse og under huden. Det giver blå mærker og såkaldte petekkier – små røde knappenålshoved-store prikker i huden. Mange noterer også en blytung træthed i kroppen, der fortæller dem, at deres blodpladetal er på vej ned. I sjældne tilfælde kan der være tarm- og urin- og hjerneblødninger. For kvinder ses ofte kraftige menstruationer.

Ti forskellige patienter giver ti forskellige sygdomsforløb

ITP kan opføre sig helt forskellig fra patient til patient. Det gør det til en udfordring at finde den rette behandling.

”Som nydiagnosticeret voksen patient, er der som regel mulighed for, at man kan behandle sygdommen helt væk. 20-40 procent af patienterne holder blodpladetallet oppe, hvis de får binyrebarkhormon i en kortere periode. Så det vil man som regel forsøge som første behandling,” forklarer Henrik Frederiksen, overlæge på Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Hvis blodpladetallet falder igen efter binyrebarkhormon, er der en lang række andre behandlinger, hvor man kan nedsætte immunforsvaret. Her er man nødt til at prøve sig lidt frem, for effekten er meget individuel. Sygdommen kan også ændre sig gennem årene. Nogle patienter, der fungerer godt på et middel, får måske mindre effekt med tiden.

Nyt princip bag nyeste lægemidler
Inden for de seneste år er der kommet nye produkter på markedet - trombopoientin-receptor agonister (TPO’er).

”Med de traditionelle produkter er princippet bag at påvirke immunapparatet, så blodpladerne ikke blev angrebet af kroppens eget immunforsvar. Nu er der kommet produkter, der i stedet stimulerer kroppen til at lave flere blodplader,” fortæller Henrik Frederiksen.

Blodplader dannes i knoglemarven. De nye lægemidler binder sig til en receptor i knoglemarvscellerne. Når receptoren på den måde bliver vækket, giver den signal til cellerne om at forøge produktionen af blodplader.

Blodpladetallet må heller ikke bliver for højt. For høje blodpladetal giver en let øget risiko for blodpropper. Det er sjældent aktuelt for yngre ITP patienter, men jo ældre man bliver, jo mere skal der tages højde for andre sygdomme som fx åreforkalkning.

Balance mellem sygdom og behandling
Flere behandlinger af ITP er varige, og for kronikere betyder det livslang medicin. Med det kommer også behovet for at veje balancen mellem effekt og bivirkninger, som bl.a. inkluderer vægtforøgelse, kvalme/opkast/diarré, hovedpine og træthed. For hvad nytter det at få behandling for ITP, hvis bivirkningerne reelt giver mindre livskvalitet?

”Det er let at måle blodpladetal. Det er langt sværere at måle på patienternes velbefindende. Så når vi behandler patienter med ITP, må vi med jævne mellemrum opveje gevinster og ulemper for hver enkelt patient, og se på, hvad vi ellers kan tilbyde, hvis bivirkningerne bliver for mange,” siger Henrik Frederiksen.

Artiklen blev bragt i Bløderforeningens jubilæums-magasin, der blev udgivet i forbindelse med foreningens 50-års-fødselsdag i december 2020. 

ITP HOS BØRN

I Danmark rammes 40-50 børn mellem 0-15 år af ITP hvert år. For de fleste er sygdommen forbigående. For dem, hvor sygdommen anses for kronisk er det heller ikke altid nødvendigt med behandling.

Typisk vil man give kortvarigt binyrebarkhromon eller immunglobulin. Man er tilbageholdende med 2. linjebehandlinger og fjernelse af milt.

Livet med ITP: