ITP og VITT er to forskellige sygdomme
Hverken ITP-patienter eller blødere ser ud til at have større risiko for at få VITT end alle andre. Men en COVID-19 vaccine kan sandsynligvis få ITP til at blusse op midlertidigt, ligesom det er set ved andre vacciner.
Af Berit Viuf
Den 14. april blev det klart, at AstraZeneca-vaccinen blev taget ud af det danske vaccineprogram. Siden led Johnson & Johnson-vaccinen samme skæbne. Baggrunden var med Søren Brostrøms ord: ”Der er er simpelthen kommet en ny sygdom ind i vores lærebøger.”
Sygdommen, han hentyder til, kaldes Vaccineinduceret Immun Trombotisk Trombocytopeni (VITT) og ses i sjældne tilfælde efter modtagelse af en af de to vacciner. VITT fører til et fald i blodplader samtidig med blodpropper atypiske steder i hjernen og de store indre organer.
Selvom VITT er en ny diagnose, ligner den en sygdom, som allerede er kendt, fortæller Henrik Frederiksen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
”Det minder om en sygdom (HIT), som er udløst af et bestemt blodfortyndende lægemiddel. Ligesom VITT er den meget sjælden,” siger Henrik Frederiksen.
Fordi der allerede er erfaringer med behandling af denne sygdom, har lægerne heldigvis et bedre udgangspunkt for at behandle VITT, nu hvor de har identificeret mekanismerne bag.
Forskellen på VITT og ITP
Når man har ITP, sætter antistoffer sig fast på blodpladerne, som signalerer til immunforsvaret, at det skal angribe og ødelægge blodpladerne. Man ved endnu ikke, hvad der starter processen, men det er tydeligt, at hvis immunforsvaret aktiveres af en anden årsag, for eksempel en infektion eller måske en influenzavaccine, kan der være en tendens til, at ITP blusser op hos nogle patienter.
Ved VITT er det også et antistof (antiPF4), der sætter sig fast på blodpladerne, men det er et helt andet end dem, der er i spil ved ITP. Ud over, at det får immunforsvaret til at angribe blodplader, sætter det samtidig gang i, at blodpladerne klistrer sammen. Det får blodpladetallet til at falde, samtidig med at der dannes blodpropper.
For personer med ITP er der endnu ikke fundet data, der tyder på, at de også skulle være specielt i risikogruppe for VITT, netop fordi det er et helt andet antistof, der er i spil.
Kan vaccinerne få ITP til at blusse op?
”Jeg har set på, hvad der er beskrevet om opblussen af ITP ved covid-19 vacciner. Der er ikke så meget data endnu, så det er svært at sige noget definitivt. Jeg vil dog ikke blive overrasket, hvis det viser sig, at der er en tendens til forbigående opblussen, ligesom vi kender det fra andre vacciner,” fortæller Henrik Frederiksen.
Det kan både være ved kendt velbehandlet og stabil ITP, eller det kan være en person med uopdaget ITP, som pludselig efter en vaccination begynder at få symptomer som blødninger under huden i form af blå mærker eller petekkier.
”Indtil videre er der god grund til at antage, at det vil være forbigående,” fastslår Henrik Frederiksen, som anbefaler patienter med ITP at følge vaccineprogrammet i fald Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt revurderer beslutningen om igen at benytte de to vacciner.
Det eneste tidspunkt, hvor ITP-patienter skal være opmærksomme er, hvis de er blevet behandlet med rituximab inden for de sidste seks måneder. Her anbefaler Dansk Hæmatologisk Selskab, at man holder sig til mRNA-vaccinerne, som for tiden udgøres af Pfizer og Moderna.
Udgivet i BløderNyt: juni 2021
Sådan behandles VITT
I behandlingen af VITT gælder det om at balancere mellem risikoen for blødninger og blodpropper. For at bremse processen med at immunforsvaret angriber blodpladerne, giver man immunglobuliner, og når
blodpladetallene tillader det, gives blodfortyndende medicin, så der ikke dannes blodpropper.
Frontløbere i kampen mod vaccinebivirkninger:
Overlæge Peter Kampmann fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet har i foråret været med til at udfærdige en rapport med anbefalinger til læger og akutmodtagelser om behandling af sjældne, alvorlige bivirkninger ved COVID-19-vacciner, eksempelvis VITT.
Læs BløderNyt
Her kan du læse tidligere udgaver af foreningens medlemsblad BløderNyt. Bladet udgives to gange om året og indeholder bl.a. artikler om, hvordan det er at leve med en blødersygdom i Danmark og om den nyeste udvikling inden for behandling.